Dagens Spilforslag: Magtdemonstration fortsætter i Finland
Foto: Getty Images
Spil

Dagens Spilforslag: Magtdemonstration fortsætter i Finland

Vi satser pengene på, at det mest formstærke hold i Europas store ligaer fortsætter en imponerende stime.

Torsdag kl. 19.00
SJK - HJK
(1-0) 2
2,55 @ NordicBet

Torsdagens anbefaling går på det hold, der lige nu er det mest formstærke i Europas topligaer. Helsingin Jalkapalloklubi – som vi fremover nøjes med at kalde HJK – har nemlig vundet de sidste syv ligakampe i træk, og med 18 point ned til KuPS på andenpladsen er Klubi fra Helsinki allerede mestre.

Der var blot et enkelt point mellem holdene i sidste sæson, hvor HJK vandt sølv, mens SJK – der i øvrigt hedder Seinäjoen Jalkapallokerho – landede på tredjepladsen. I denne sæson har HJK dog sat skabet eftertrykkeligt på plads ved først at slå SJK med 6-0 i begge ligakampe for så at vinde pokalfinalen over samme modstander med 1-0 for tre uger siden.

Hjemmeholdet skal derfor ikke forvente nogen nåde i denne kamp, og det er dårligt nyt for et hold, som slet ikke har formået at score mål i tre af de sidste fem hjemmekampe. HJK har nemlig holdt målet rent i halvdelen af holdets udekampe i denne sæson, mens de nyslåede mestre ikke har forladt en kamp på fremmed græs uden selv at score siden maj.

HJK har vundet de sidste fire udekampe i træk med en målscore på 17-1, og set over hele sæsonen har holdet vundet syv af otte sejre på udebane med en margin på mindst to mål. På den anden side har SJK tabt fem hjemmekampe i denne sæson, og det har i tre tilfælde været med mindst tre mål.

Odds 2,55 ligner en pæn betaling for, at formstærke HJK – der i øvrigt har den tidligere Brøndby-angriber Ousman Jallow i truppen – forlænger magtdemonstrationen i den finske Veikkausliiga.