Dagens Spilforslag: Monaco sejrer med foden på bremsen
Spil

Dagens Spilforslag: Monaco sejrer med foden på bremsen

Monaco laver normalt mange mål, men med Champions League i tankerne og en modstander, der lukker få mål ind, kan fredag aften blive anderledes.

Klokken 20.45
Lille - Monaco
Udeholdet vinder + under 3,5 mål
2,55 @NordicBet

Monaco, der har gjort rent bord i den franske liga - bortset fra fra en 4-0-klasker ude mod Balotelli og Nice - er naturligt stor favorit i dette opgør. Alligevel kan der være et ganske godt spil i at se nærmere på hjemmeholdets dyder. 

For nok er Lille ikke kommet gevaldigt godt fra start i sæsonen, hvor det kun er blevet til en sejr i seks kampe. Den sejr kom allerede i premiere-runden, hvor det blev til 3-0 hjemme over Nantes.

Siden har Lille scoret bare et mål i fem ligakampe, hvilket vidner om en offensiv, der har svære tider. Det har også været kraftigt med virkende til, at ingen af Lilles seks kampe i sæsonen har indeholdt mere end tre scoringer. For mens angrebet virker til at være helt til rotterne, fungerer defensiven bedre. Der er lukket syv mål ind i sæsonen, men kun to i de seneste tre kampe. I holdets tre hjemmekampe er der kun tilladt modstander-scoringer i et tilfælde - det skete for en måned siden, da Caen vandt 2-0.

Vi kommer på ingen måde uden om, at Monaco har masser af firepower i angrebet og da også har buldret løs med 17 scoringer i de seks ligakampe, hvoraf fem som nævnt er vundet.

På tirsdag venter anden spillerunde i Champions League, og det virker oplagt ikke at give fuld gas fra Monacos side i samtlige 90 minutter, hvis de tre point kan sikres med en mere kontrolleret indsats. 

Sæsonens eneste nederlag og pointtab kom netop i runden frem mod Champions League-premieren - uden at der nødvendigvis kan tolkes meget ud fra netop det faktum. 

Men en kontrolleret Monaco-sejr til odds 2,55 virker ganske fornuftigt.