Dagens Spilforslag: Sæt penge på hvidt i El Clásico
Denis Doyle/Getty Images
Spil

Dagens Spilforslag: Sæt penge på hvidt i El Clásico

Real Madrid skal i den grad udnytte, at FC Barcelona er på hælene inden El Clásico.

Lørdag 16.15
FC Barcelona-Real Madrid 2

Odds 4,20 hos Bet365

Det er et top-presset FC Barcelona-mandskab, der skal ud og kæmpe for æren i El Clásico mod ærkerivalerne fra Real Madrid denne eftermiddag.

Resultaterne har ikke rigtigt flasket sig for Blaugrana, som blandt andet måtte nøjes med 1-1 mod Hercules i Copa del Rey i midtugen.

Desuden har man spillet 1-1 mod Real Sociedad og 0-0 mod Malaga hjemme på det seneste, og der er nu seks point op til netop Real Madrid inden dette opgør.

Derfor skal der præsteres for ikke at give hovedstadsklubben for lang snor i toppen, men det er lige guf for Real, som kan stille sig dybt i banen og spille på kontra.

Her vil Cristiano Ronaldo kunne boltre sig som en fisk i vandet mod et hold, som stadig mangler Jordi Alba og muligvis også strategen Andrés Iniesta, som lige er kommet tilbage fra en skade.

I sidste sæson vandt Real 2-1 på Camp Nou på et sejrsmål af Ronaldo minuttet efter, at Sergio Ramos for gud-ved-hvilken-gang var blevet smidt ud.

Bet365 har valgt at sætte odds på 4,20 på Real-sejr, og det kan man næsten ikke modstå, når man tager Barcelonas problemer i betragtning og samtidig kan konstatere, at Real er verdensmestre i hurtige omstillinger.

Under alle omstændigheder bliver det et klasseopgør, som ingen bør gå glip af lørdag eftermiddag, så sæt lidt penge på Real-sejr til odds 4,20.