Dagens Tennisforslag: Barcelona, Bukarest, Stuttgart
Spil

Dagens Tennisforslag: Barcelona, Bukarest, Stuttgart

Ana Ivanovic tog endnu engang fusen på Gambleren i går, så der jagtes revanche i dag på hele fire forskellige fronter

Onsdag 11.00
Joao Sousa - Santiago Giraldo 2, 89 units
Odds 1,45 Unibet

De har mødt hinanden to gange tidligere, begge gange på grus og begge gange vandt Giraldo uden at afgive sæt. Han er ikke blevet dårligere i mellemtiden, og så har han en finaleplads fra denne turnering i Barcelona at forsvare fra 2014. Ved to tidligere optrædener nåede han tredje runde, og motivationen skal være tårnhøj igen, så mange point som han har at forsvare til ranglisten.

Onsdag 12.30
Guillermo Garcia-Lopez - Marcos Baghdatis 1, 90 units
Odds 1,44 Ladbrokes

Videre til turneringen i Bukarest, hvor Garcia-Lopez nærmest havde en walk over i første runde, hvor han blot afgav to partier. Nogen vanskeligere bliver det nok mod Baghdatis, men i sidste ende bør han trække det længste strå.

De har mødt hinanden tre gange tidligere, og spanieren fører 3-0. Sejrene er hentet på tre forskellige underlag, hvad der indikerer et godt "read" på sin modstander, og seneste møde fandt sted i februar i år. Grus er det suverænt dårligste underlag for Baghdatis, mens Garcia-Lopez faktisk var i finalen i denne turnering i 2013, da han senest stillede op.

Onsdag 15.00
Fabio Fognini - Andrey Rublev (0-1,5 sæt) 2, 71 units
Odds 1,81 Unibet

Tilbage til ATP-turneringen i Barcelona, hvor jeg vover pelsen på, at Fognini kan ryge i lidt problemer i eftermiddag. Rublev er gået igennem kval'en for at være med, hvorefter han i første runde sendte Verdasco ud af turneringen. En kæmpe overraskelse og endda i to sæt, hvorved Rublev endnu ikke har afgivet sæt i sine tre kampe. 

Fognini har tabt seks af sine seneste syv kampe og gør sjældent væsen af sig her i Barcelona. Han har tabt sine seneste fire kampe her og er i øvrigt aldrig nået længere end første runde.

Onsdag 18.30
Julia Goerges - Belinca Bencic 1, 61 units
Odds 2,10 bet365

Vi slutter i WTA-turneringen i Stuttgart med en satsning på en hjemmesejr. Goerges kan være en horribelt svingende spiller, men man kan som regel regne med, at hun i det mindste er motiveret, når hun spiller i hjemlandet. Faktisk vandt hun sin seneste titel på WTA-tour'en netop her i Stuttgart tilbage i 2011. Hun er aldrig røget ud i første runde, og har én gang tidligere mødt Bencic.

Det var ved Australian Open i januar, hvor Goerges totalt fejede gulv med schweizeren og vandt 6-2 6-1. Hun er ikke dårligere på grus, Bencic er ikke bedre på grus, og derfor tages chancen på tyskeren.