Dagens Tennisforslag: Prag og Istanbul
Spil

Dagens Tennisforslag: Prag og Istanbul

Der spilles ikke færre end fem turneringer på tennis-tour'en i denne uge, og Gambleren har rettet fokus mod to af dem

Tirsdag 12.30

Anastatia Pavlyuchenkova - Lucie Hrdecka 2, 80 units

Odds 1,67 Unibet

Vi starter lige dagen i WTA-turneringen i Prag, hvor Hrdecka møder en modstander, som hun har tabt sine første to opgør imod. De fandt dog sted i 2008 og 2012, og ingen af dem var på grus, som underlaget er i dag, og det tror jeg vil hælde kampen til Hrdeckas side.

Hun er på hjemmebane her i Prag, og hun er stormet igennem kval-turneringen med tre særdeles sikre sejre. I hendes seneste optræden, i grus-turneringen i Charleston, var hun også igennem kva'en og drønede direkte i semifinalen, så formen er god og motivationen selvfølgelig stor efter at klare sig godt på hjemmebane. 

Hun vandt i øvrigt denne turnering i både 2010 og 2011.

Tirsdag 16.30

Marsel Ilhan - Jarkko Nieminen 1, 70 units

Odds 1,91 Sportingbet

Der er ikke nogen af disse to spillere, som ligefrem kommer til Istanbul i storform. Det har svinget lidt vel rigeligt for begge i den seneste tid, men jeg vælger alligevel at kyle lidt mønt efter Ilhan, netop fordi formen hos Nieminen ikke er bedre end som så.

Det må nemlig trods alt antages, at Ilhan er yderst motiveret. Det er første gang denne turnering afvikles i Istanbul, og som tyrk må han være sikret en solid opbakning fra lægterne, og derfor må det også antages, at han er bare en smule mere opsat, end han måske ellers ville være.

Ilhans seneste gode resultat på grus faldt i april, da han nåede finalen i en Challenger-turnering. Hvor blev den spillet? I Mersin. Hvor ligger Mersin? I Tyrkiet. En indikation?

Tirsdag 18.00

Andreas Haider-Maurer - Ivan Dodig 1, 74 units

Odds 1,82 Unibet

Jeg tager chancen på en kamp mere fra samme turnering, da Dodig virker lidt ved siden ad sig selv. Han har tabt seks af sine seneste otte gruskampe, heraf tre i træk, ligesom han har tabt fem af sine seneste seks kampe i det hele taget.

Den seneste modstander som slog ham var...Haider-Maurer. De mødtes nemlig i sidste uge i Bukarest på samme underlag. Det var femte gang, de mødtes, og Haider-Maurer fører 3-2 i indbyrdes, hvor man bemærker, at han har vundet deres to møder på grus.