EM-spil: Nordirland vs Tyskland
Spil

EM-spil: Nordirland vs Tyskland

De forsvarende verdensmestre har ikke just været overbevisende endnu og nu venter et nordirsk mandskab, der har fået blod på tanden

Tirsdag 18.00
Nordirland - Tyskland 2 + under 3,5 mål, 50 units
Odds 1,92 Nordicbet

Selv hvis tyskerne vinder, risikerer de at gå glip af førstepladsen i gruppen, og det er sandt for dyden ikke hverdagskost, at de ikke tager førstepladsen i et gruppespil, og jeg har altså også svært ved at forlige mig med, at de skulle kunne smide point mod Nordirland. Jeg er sikker på, at de tager de tre nødvendige point, men jeg er ikke så sikker på, at kampen bliver målrig, faktisk finder jeg ovennævnte kombi for et imponerende højt odds.

Tyskerne har i deres seneste tre kampe spillet 2-0, 2-0 og 0-0. Mod Ungarn, Ukraine og Polen. De har store problemer med at komme igennem til mål endsige chancer, og Nordirland går ind til kampen med det klare formål "bare" at lukke af. De kommer ikke til at spille mod Tyskland men snarere kæmpe. 

20 af Nordirlands seneste 25 kampe så færre end tre scoringer, og de har i deres seneste 15 kampe ikke indkasseret mere end ét mål én eneste gang.