Tipsbladet kører på med håndbold igen, og det gik heldigvis lidt bedre i går end på førstedagen.
Der gik 373 kr. ind for 400 spillede kroner, og dermed har vi vundet 573 kr. for de 800 kr., der indtil nu er spillet for.
Ikke top, men vi forsøger at indhente det tabte i dag.
Onsdag 18.30
Rumænien-Rusland 2, Handicap -2,5
Odds 1,88 hos Bet365
Russerne vandt med seks mål over Kroatien og ser skarpe ud. Naturligvis er de igen favoritter til at tage den endelige titel.
Rumænien tabte ikke overraskende til Norge og scorede kun 21 mål, så vi kan godt se Rusland vinde overbevisende i denne kamp.
Onsdag 18.30
Tjekkiet-Montenegro 2, Handicap -0,5
Odds 1,67 hos Bet365
Montenegro tabte til et nervøst dansk hold, som burde have vundet mere. Men okay, en sejr i åbningskampen var vel nok for de danske piger.
Tjekkiet vandt overraskende over Ungarn, som trænes af Kim Rasmussen. Han udtalte bagefter, at de spillede en katastrofal kamp, hvilket man kun kan give ham ret i. Montenegro er pisket til sejr, men de er også et bedre hold end tjekkerne.
Onsdag 20.45
Danmark-Ungarn 1, Handicap -2,5
Odds 1,90 hos Bet365
De danske piger har medvind efter sejren over Montenegro, mens Ungarn skuffede fælt. Stjernen Anita Görbicz, som har scoret over 1000 mål i karrieren, var helt væk i deres første kamp.
Ungarn har 10 spillere med, som er til deres første slutrunde, mens danskerne trods alt har mere rutine og en større bredde.
Onsdag 20.45
Kroatien-Norge 2, Handicap -6,5
Odds 1,90 hos Bet365
Kroatien tabte til russerne med seks. Norge kan med en stor sejr tåle at spille uafgjort med Rusland i den sidste puljekamp og stadig snuppe sejren.
Kroaterne er et humørhold, som kan gå ned i modgang, mens Norges fantastiske mesterskabsrutine slår igennem her, så det kan næsten ikke gå galt.