Hold på Hammers
Illustration
Spil

Hold på Hammers

Der mangler en enkelt kamp i at fuldføre runden i Premier League, og Gambleren lægger hovedet på blokken i den vanskelige kamp

Spilstop 21.00
Hull – West Ham (draw-no-bet) 2, 76 units
Odds 2,62 bet365

Det er ikke ligefrem den nemmeste mandagskamp, Premier League smider i hovedet på os gamblere, og det har givet undertegnede et større hovedbrud at komme frem til et bud, men i sidste ende har jeg valgt at jagte noget succes til West Ham.

En målfattig kamp synes ganske vist også at ligge lige for, men jeg finder i denne omgang ikke oddset godt nok, når man tænker på, hvordan West Hams to seneste kampe har udviklet sig. Først bankede de Crystal Palace med 3-1 på udebane, inden de gik ned med samme cifre på hjemmebane mod Southampton. Derfor; odds 1,66 på under 2,5 mål? Nej tak.

Det er West Hams udekamp mod Palace, som gør, at jeg har valgt at holde på to-tallet (med den gardering, at indskuddet returneres ved remis), for det er altså ikke mange hold, der tager til Selhurst og banker tre bolde i rusen. Tjek selv Palace’s statistik på den front.

Desuden ligner det nogle klare forstærktninger, de nåede at foretage sig inden transfervinduet lukket. Amalfatino og Song til at styrke midtbanen, og foran ventes Ecuadors VM-stjerne, Enner Valencia, at få sin debut. Hvis han gør, skal vi så ikke antage, at han vil være ivrig efter at have sig, efter sit brændte straffespark i Liga Cup’en, som kostede West Ham videre deltagelse? Hans hidtil eneste indsats for ”Hammers”, og dét indtryk vil han gerne slette hurtigst muligt. Og kan han ikke, er truppen også tilføjet Zarate og Sakho til at styrke offensiven, mens Carroll stadig er fraværende.

Det er muligt, at alle spillere endnu ikke er helt, hvor de skal være, men Hulls nyeste indkøb er næppe heller helt kampklare. Ben Arfa kan være en fantastisk spiller, men må være langt fra kampform, eksempelvis.

West Ham sluttede i sidste sæson nummer 13 i Premier League, og modstanderen fra denne midterste tredjedel af ligaen, havde Hull deres hyr med. De vandt kun to af disse opgør, men tabte til gengæld syv.
Jeg synes, at der er mere, som bakker en satsning på West Ham op end Hull-sejr til 2,20, og derfor tages chancen.