I øvrigt spiller jeg også...Champions League-onsdag
Illustration: Polfoto
Spil

I øvrigt spiller jeg også...Champions League-onsdag

Gambleren drager endnu engang på CL-togt, når der er otte onsdagskampe på programmet

Onsdag 16.00
Astana - Benfica under 10,5 hjørnespark, 42 units
Odds 1,72 Unibet

Ingen af disse to er de store "hjørne-hold". Astana har 3,5 i snit efter de første fire kampe og Benfica har 3,75. Den omvendte kamp bød på tre hjørnespark. Derfra er der et stykke vej op til 10.

Onsdag 16.00
Astana - Benfica over 4,5 kort, 41 units
Odds 1,76 Unibet

Der var seks gule kort i den omvendte kamp, og der har været otte og seks gule kort i Benficas to første udekampe i gruppespillet. 

Onsdag 16.00
Astana - Benfica X, 20 units
Odds 3,55 Unibet
Astana - Benfica (1-0) X, 20 units
Odds 3,60 Unibet

Sammenlagt odds = 1,79

 Astana har ikke vundet endnu, men begge deres hjemmekampe sluttede remis, og Benfica kan sådan set leve fint med det ene point her, hvorfor uafgjort ikke ser ud til at være helt usandsynlig. Benfica vil næppe angribe, da det ene point som sagt også er brugbart, men siden Astana ikke har vist sig stærke nok til at vinde endnu, og Benfica trods alt har vundet hos Atletico, garderer jeg som ovennævnt for, at de tager en kneben sejr. 

Onsdag 18.00
CSKA Moskva - Wolfsburg under 4 kort, 38 units
Odds 1,90 bet365

CSKA har fået tre kort indtil nu. Wolfsburg seks. Der var ingen kort i den omvendte kamp. 

Onsdag 20.45
Atletico Madrid - Galatasaray under 5,5 kort, 37 units
Odds 1,97 bet365

Nu kan det da godt være, at de virkelig finder grovfilen frem, men ellers virker det umiddelbart som om, at forventningen om mange kort i denne kamp er en lille smule overdrevet. Den omvendte kamp så tre kort, og tre kort er faktisk også, hvad Atletico har fået i de første fire gruppekampe. Gala har et snit på 2,75 kort for deres første fire kampe, hvorfor det her spil skal prøves af. Uddeles der fem kort, får vi indskuddet retur, færre kort og vi har vundet til odds 1,97.

Onsdag 20.45
Juventus - Manchester City under 4 kort, 38 units
Odds 1,90 bet365

Juventus har fået fire kort i de første fire kampe. City to! Skulle de så banke mindst fem sammen her? Måske, men der her skal altså også prøves af. Fik jeg nævnt, at der var nul kort i det omvendte møde?

Onsdag 20.45
Malmö FF - Paris SG, Malmö under 4,5 hjørnespark, 50 units
Odds 1,43 Unibet

MFF er kommet frem til 2,25 hjørnespark i snit i deres fire kampe, heraf hhv. 1 og 4 hjørnespark i deres to hjemmekampe.

Onsdag 20.45
Manchester United - PSV (asian handicap -1) 1, 40 units
Odds 1,82 bet365

Martial, Fellaini og Rooney er alle tilbage i træning efter at have siddet ude i weekenden, og selvom van Gaal brummer, at "de må bevise deres værd først", skulle det være sært, om ikke mindst én af dem kan gøre netop dét, inden kick off i denne kamp.

PSV har tabt begge udekampe i dette gruppe til modstandere, som Manchester United har slået på hjemmebane, og den hollandske defensiv virker utroligt skrøbelig, hvilket man dårligt kan klandre Uniteds for at være. PSV har tabt ni af deres seneste 11 udekampe i denne turnering, og lukket mindst to mål ind i begge denne sæsons første udekampe. Jeg forestiller mig, at de får en meget svær onsdag aften.