I øvrigt spiller jeg også...CL-kampe tirsdag
Spil

I øvrigt spiller jeg også...CL-kampe tirsdag

Gambleren efterlader ikke mange blade uberørte på tirsdagens Champions League-kampe, der kaster 10 forslag af sig i nedenstående

Det er ved at være afgørelsens time i gruppespillet, hvor nogle hold i de sidste to runder SKAL ud og hive gevinst med hjem, hvis de skal videre til næste runde, ligesom vi nu har fire runder til at danne os et lille indtryk af, hvordan de enkelte hold spiller. Begge dele forsøges her brugt til at spore os ind på nogle statistiske væddemål.

Tirsdag 18.00
BATE - Leverkusen under 9,5 hjørnespark, 35 units
Odds 1,86 Unibet

Der skal ske noget utroligt mærkeligt, hvis denne kamp skal gå over ni hjørnespark. Det er disse to klubber, som har fået færrest hjørne i de første fire runder. BATE har sammenlagt fem(!) hjørnespark og Leverkusen otte. Sammenlagt 13 hjørnespark på sammenlagt otte kampe eller et snit på 1,62!

Tirsdag 18.00
BATE - Leverkusen (kort handicap -0,5) 1, 29 units
Odds 2,23 Unibet

Hvis de får lige mange kort, er ovennævnte væddemål tabt, men får BATE flest er der odds 2,23 i gevinst, og det ser altså spændende ud. Mens Leverkusen er noteret for otte gule og et rødt, er hviderusserne oppe på 14 gule kort. De fik flest kort i det omvendte møde, så hvorfor ikke også her, når nu de er mere pressede end tyskerne?

Tirsdag 18.00
Zenit - Valencia over 5 kort, 33 units
Odds 1,95 bet365

Zenit er helt oppe på 13 gule og et rødt kort, og minsandten om ikke Valencia er kommet frem til 14 gule. Valencia SKAL have point med hjem, mens Zenit kan spekulere i at få et par karantæner til sidste runde, da de allerede er videre.

Tirsdag 20.45
Arsenal - Dinamo Zagreb over 4 kort, 42 units 
Odds 1,70 bet365

Zagreb har fået 13 kort indtil nu, 12 gule og et rødt, mens Arsenal er oppe på 10. De skal ud og hive et resultat, Zagreb kæmper for at få point med hjem. Der var syv kort i den omvendte kamp.

Tirsdag 20.45
Maccabi - Chelsea (kort handicap -0,5) 1, 36 units
Odds 1,83 Unibet

Samme væddemål som under BATE-kampen. Chelsea er, pudsigt nok, et af de mest fair spillende hold (eller snu?) med kun fem kort indtil nu, mens Maccabi ligger på 11.

Tirsdag 20.45
Barcelona - Roma under 10,5 hjørnespark, 38 units
Odds 1,73 Unibet

Den omvendte kamp havde otte hjørnespark, og Barcas to første hjemmekampe bød på fem og otte af slagsen. I den ene var de altså bagud til langt ind i anden halvleg.

Tirsdag 20.45
Barcelona - Roma 1 + over 2,5 mål, 42 units
Odds 1,65 Tipico

Barcelona har vundet deres seneste otte hjemmekampe. I de seneste syv havde ovennævnte givet gevinst. De har også vundet deres seneste otte hjemmekampe i CL. I fem af de seneste syv havde ovennævnte givet gevinst. 11 af Romas seneste 13 kampe gik over 2,5 mål, men de er uden sejr i syv udekampe i træk i CL. Stopper man sådan en serie hos Barca?

Tirsdag 20.45
Lyon - Gent, Lyon over 5,5 hjørnespark, 40 units
Odds 1,61 Unibet

Det er en kamp, hvor Lyon SKAL ud og hente en resultat, så man skulle tro, at de kommer til at angribe. De har indtil videre kreeret 30 hjørnespark, et snit på 7,5 og kom da også frem til otte i udekampen mod Gent. De er næppe mindre farlige hjemme.

Tirsdag 20.45
Lyon - Gent over 4,5 kort, 39 units
Odds 1,66 bet365

Den omvendte kamp bød på seks kort, heraf to røde, og de har fået 24 kort tilsammen i de første fire runder. En kamp hvor Lyon SKAL have et resultat, mens Gent "bare" skal kæmpe, så gnisterne flyver.

Tirsdag 20.45
Porto - Dynamo Kiev begge scorer, 31 units
Odds 2,08 Unibet

Portos forsvar har kun lukket et mål ind i syv kampe, men det var så også i den eneste CL-kamp, de har spillet i denne serie, og lad os tage chancen på, at de heller ikke holder nullet her. Kiev har faktisk scoret i deres seneste 10 udekampe i CL, men de lukkede også selv mål ind i otte af disse. Begge hold har scoret i fem af Portos seneste seks CL-kampe. Kun Maccabi holdt de fra fadet. Derfor synes odds 2,08 altså lige en kende i overkanten.