I øvrigt spiller jeg også...fredagens landskampe
Illustration: Polfoto
Spil

I øvrigt spiller jeg også...fredagens landskampe

Gambleren kaster sig over fire opgør blandt fredagens landskampe, og alle med et lille kombinationsvæddemål

Fredag 20.45
FYR Makedonien – Ukraine (1-0) X, 7 units
Odds 3,25 Unibet

Ukraine er ude i et heftigt kapløb med Slovakiet om at nappe den andenplads, som giver direkte adgang til EM fra gruppe C, og heri forudsætter jeg, at Spanien med fem point til Ukraine er stukket af. Ukraine er pisket til sejr, hvis de ikke skal være dømt til tredjepladsen og play off, men til al held for dem virker FYR Makedonien til at gennemgå en virkelig skidt periode for landsholdet i disse år.

De har tabt syv af deres otte kampe i denne gruppe, og kun besejret Luxembourg. Det er dog ikke tit, at de lader sig køre over, fem af deres seneste seks nederlag, heraf de sidste fire i træk, lød på ét overskydende mål. Blandt andet i den seneste kamp mod Spanien. Ukraine vandt også den omvendte kamp med 1-0, og en gentagelse virker derfor ikke usandsynlig.

Fredag 20.45
Slovakiet – Hviderusland 1 + over 2,5 mål, 9 units
Odds 2,55 Sportingbet

Der er ikke den helt store gevinst i at gå efter et-tallet, men hvad nu hvis vi laver et kombi-væddemål og satser på, at hjemmesejren kommer i stand i en målrig kamp? Slovakiet er, som ovennævnt, ude i en hård duel med Ukraine om at tage andenpladsen, og så må man ikke kikse en hjemmekamp mod Hviderusland, som man også besejrede på udebane.

Det var i øvrigt en kamp, som Slovakiet vandt med 3-1 og dermed ville der altså have været gevinst i ovennævnte væddemål, så hvorfor ikke igen?

Hvideruslands seneste fire landskampe på udebane bød mindst på tre scoringer, og tre af dem tabte de med 0-3, 2-4 og 1-4. To af dem mod Ukraine og Spanien, gruppens to øvrige tophold. Undtagelsen var sejren mod gruppens prügelknabe fra Makedonien. Hviderusland har tabt alle fem hidtige kampe mod de tre tophold, og derfor virker et-tallet rimeligt plausibelt, men som illustreret synes en målrig kamp heller ikke at ligge særligt langt væk.

Fredag 20.45
Slovenien – Litauen, Slovenien vinder til nul, 12 units
Odds 1,93 Unibet

På papiret er der faktisk kun tre point imellem disse to nationer, hvorfor begge stadig kan drømme om EM-slutrunden. Litauens ni point er imidlertid kommet i stand via to sejre over San Marino og en hjemmesejr over rivalerne fra Estland. Bortset herfra er det altså ikke meget kvalitet, deres landshold besidder i disse år, og de har tabt seks af deres seneste otte landskampe, med sejr over San Marino og uafgjort mod Ukraine i en venskabskamp som eneste undtagelser.

Slovenien har da i det mindste slået Schweiz, og de har en ren walk over på mandag i San Marino, så vinder de her, er tredjepladsen deres. Det ”rene” et-tal giver dog ikke så meget, som hvis man kombinerer det med, at Slovenien også vinder uden scoringer imod, og jeg har taget chancen på, at begge scenarier sker fyldest. Slovenien har vundet seks af deres seneste otte hjemmekampe. Alle uden scoringer imod.

Litauen har ikke scoret i deres seneste seks udekampe, hvoraf fem blev tabt. Slovenien vandt i øvrigt den omvendte kamp med 2-0.

Fredag 20.45
Moldova – Rusland 2 + under 2,5 mål, 8 units
Odds 2,87 bet365

Rusland har fået spillet sig ind i varmen igen i gruppe G, og med den gejst de har spillet deres seneste kampe tvivler jeg meget på, at de lader andenpladsen glide sig af hænde. Moldova har været gruppens ringeste hold med to point for otte kampe, og selv Liechtenstein er tre point bedre.

Moldovas kampe er dog sjældent de helt store målfester, 12 af deres seneste 14 landskampe bød højst på to scoringer, og derfor tager jeg chancen på, at det bliver en kneben sejr, som Rusland hiver i land. Af Moldovas seks nederlag i dette gruppespil var fire med ét overskydende mål og to med to overskydende mål.