I øvrigt spiller jeg også...lørdags-luringer
Spil

I øvrigt spiller jeg også...lørdags-luringer

Premier League holder fri, men så går vi istedet på opdagelse i Spanien, Italien, Belgien, Skotland og Frankrig

Lørdag 15.00
Cesena - Ascoli (asian handicap -1) 1, 24 units
Odds 2,28 Unibet

Cesena har vundet ni af 12 hjemmekampe, Ascoli har tabt ni af 11 udekampe. Syv af disse med mindst to overskydende mål, og Cesena har vundet syv af deres ni hjemmesejre med mindst to overskydende mål. 

Lørdag 15.00
Virtus Lanciano - Trapani X, 34 units
Odds 3,00 Unibet

Siden 2012 har disse to mødt hinanden otte gange. Fem af disse sluttede uden vinder. Heraf de seneste fire møder med Lanciano som hjemmehold.

Lørdag 15.00
Ternana - Modena (asian handicap +0,25) 2, 51 units
Odds 2,02 bet365

Ternana har tabt fem af deres seneste 10 kampe mod hold, der ligger blandt de nederste seks og kun vundet en af de seneste fem hjemmekampe mod Modena. 

Lørdag 16.00
Barcelona - Atletico Madrid, Messi scorer sidste og Barca vinder, 11 units
Odds 5,10 Unibet

Du finder ovennævnte væddemål hos Unibet under kategorien "scorecast/wincast", og hvorfor så tage chancen på denne kombi? Fordi Barca viser stærk form med syv sejre i træk, mens Atletico er uden sejr i tre kampe. Desuden har Barca vundet de seneste fem interne opgør. Messi kom ikke på tavlen i pokalkampen onsdag, og hvor tit går der lige to kampe uden mål fra ham? Og hvor ofte har vi set ham slå til i store kampe? Som nævnt har Barca vundet de seneste fem opgør, og hvem tror du scorede kampens SIDSTE mål i fire af disse? Så er odds 5,10 måske så vildt et langskud, vel?

Lørdag 16.00
Dumbarton - Livingston begge scorer, 31 units 
Odds 1,76 Unibet

De seneste fem, og 12 af de seneste 13 opgør mellem disse to har set scoringer af begge parter.

Lørdag 16.00
St. Mirren - Alloa (asian handicap +0,75) 2, 52 units
Odds 1,98 Unibet

Det er en forholdsvis stor favoritværdighed, der er stukket ud på St. Mirren, taget i betragtning at de endnu ikke har vundet en eneste hjemmekamp i denne sæson og blandt andet har spillet remis med Alloa. Alloa har heller ikke vundet hjemme, men hentet alle deres sejre ude. 

Lørdag 16.00
Rangers - Falkirk over 2,5 mål + begge scorer, 46 units
Odds 2,25 bet365

De mødte hinanden fire gange i 2015, i alle fire opgør scorede begge parter, og de sidste tre ville også have set ovenstående give gevinst. Fem af de seneste seks møder har set mindst tre scoringer, fire af disse også mindst fire mål, og fem af kampene så også scoringer af begge parter.

Lørdag 17.00
Angers - Monaco X2, 77 units
Odds 1,33 bet365

Næstefter PSG er Monaco bedst til, i Ligue 1, at møde de øvrige top seks-hold, og det kunne se ud som om, de møder Angers på det rette tidspunkt. Oprykkerne har haft en fremragende sæson, men har tabt deres seneste tre kampe, hvor deres ellers bomstærke defensiv pludselig er kommet til kort. De fik smask af PSG, tabte også til Nice, der ligger nummer tre, og formstærke Bordeaux i pokalen. Det er kun Bordeaux, som Monaco har tabt til i deres seneste 16 ligakampe, hvorfor jeg forestiller mig, at de henter mindst et point hos Angers.

Lørdag 18.00
Alcorcon - Valladolid under 2,5 mål, 67 units
Odds 1,53 bet365

Der har været færre end tre scoringer i 13 af Alcorcons seneste 14 hjemmekampe, og i ni af Valladolids seneste 12 udekampe. Og i de seneste fem opgør mellem disse to.

Lørdag 18.00
Cordoba - Leganes X, 34 units
Odds 3,00 Unibet

Det er nummer to og fire, der mødes, og begge har direkte oprykning indenfor rækkevidde. Leganes har spillet 10 af 22 ligakampe uafgjort, og Cordoba har spillet fem af otte kampe mod top seks-hold uafgjort. Begge lever med at undgå nederlag.

Lørdag 18.30
PAOK - Atromitos (0-1) X, 30 units
Odds 3,40 Unibet

Atromitos har tabt ni af 11 udekampe mod top seks-hold, men det er sjældent, de taber stort, for ni af deres seneste 11 nederlag på udebane var på et overskydende mål. Handicap-krydset kunne derfor være en satsning værd. 

Lørdag 20.00
Troyes - Nantes begge scorer, 29 units
Odds 1,87 Unibet

Det VÆLTER ind med mål i Troyes' kampe i øjeblikket, hvor de seneste fem sluttede 2-2 (4-3 efter forlænget spilletid), 1-4, 2-4, 3-1 og 3-1. I sidste uge over et normalt ellers målfattigt Lille-hold. I alt er syv af deres seneste otte kampe endt med scoringer af begge parter, mens Nantes' seneste tre og fem af de seneste seks ligakampe også så scoringer af begge parter.

Lørdag 20.00
Westerlo - Zülte-Waregem begge scorer, 65 units
Odds 1,59 Unibet

Begge hold scorede i deres seneste syv møder og de seneste 10 møder med Westerlo som hjemmehold.