Komplet regelsæt for CL Tips

Se den komplette deltagerliste til den kommende Champions League for tipsturneringer, samt det udførlige regelsæt

Deltagere:
Tippeklub.dk, Karl Jensen, "Telecom", Amager
www.vestjysktipsturnering.dk, Torben Due, "Windue", Aabenraa
Det Jyske Mesterskab, Klaus Baggers, "Farfar"
Halvors Top Tips, Lars Bo Nordved, "Graulund", Hørsholm
Stjernetips, Christian John Duch, "Havørnen", Fakse Ladeplads
Telenor Tippeligaen, Ulrich Grann, "ULG", Aalborg
Tipsturneringen Trolini, Bjarne Iversen, "Ivers", Aars
Lunds Tipsturnering, Henrik Poulsen, "Idskov", Dronninglund
www.wernerclausen.dk, Mikkel Clausen, "Milan", Aabenraa
Larhans Tipsturnering, Morten Larsen, "Leeds", Korsør
Dragonerne, Lars Bo Vessel, "Væsel", Århus
DM i Systemtips, Johnny Henrik Jørgensen, "Ajax", Odense

Regler:
Indledende runde = tre grupper af fire personer i hver.

Man mødes to gange i gruppespillet, "ude og hjemme" om man vil, i en dyst der udkæmpes over én uge.

Systemet er valgfrit, men må ikke overskride en værdi af 50 kr., og skal forefindes i Danske Spils udvalg. Det er tilladt anvende matematiske garderinger, så længe prisen holdes indenfor 50 kr.

Der skal afleveres en opstilling, hvorefter man kæmper mod hinanden på at have den bedste række på systemet. Opnår man samme tal, falder kampen ud til fordel for den, der har vundet flest præmiekroner, og en sejr giver 3 point. Har man også vundet lige mange penge, ender kampen uafgjort, og man får 1 point.

Er der pointlighed i gruppen efter seks runder, tæller indbyrdes opgør først. (pkt. 1)
Er der stadig lighed, lægges bedste række sammen for de 6 tipsrunder. (pkt. 2)
Er der stadig lighed, "vinder" den, der har vundet flest kroner. (pkt. 3)
Er der stadig lighed, går den videre, som havde bedste række i runde 6. Herefter runde 5, 4, 3, osv. (pkt. 4)
Er der stadig lighed trækkes lod! (pkt. 5)

2 bedste fra hver gruppe går videre til kvartfinaler, sammen med to bedste treere.

Er der pointlighed mellem treerne, afgøres tingene som beskrevet i punkt 2-5

I KVARTFINALEN, SEMIFINALEN og FINALEN varer en kamp TO UGER. Tipperen med flest rigtige sammenlagt efter de to uger, er vinder.

I tilfælde af pointlighed i knock out-runderne afgøres kampen efter følgende principper.

Flest vundne præmiekroner
Bedste række i anden tipsuge
Bedste række i første tipsuge
Er stillingen stadig uafgjort, ser vi på, hvem der har flest 13'ere, herefter 12'ere, herefter 11'ere osv. indtil afgørelse findes.

AFLEVERING; weekendens opstilling skal være Jacob Hansen i hænde SENEST fredag formiddag kl. 10.00. Ved for sen aflevering taber man sin kamp.

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: