Måljagt hos Schalke
Illustration
Spil

Måljagt hos Schalke

Tirsdagen byder på Champions League-fodbold og udover de kampe, som er brugt til Dagens Spilforslag og Double, har vi to andre i kikkerten

Spilstop 20.45
Schalke 04 - Chelsea begge hold scorer, 2 bolde
Odds 1,82 Unibet

Schalke kan som regel noget særligt på hjemmebane, hvilket de senest beviste i lørdags, hvor det tog dem 15 minutter at hakke tre bolde ind mod Wolfsburg, der ellers kom i en superform. At de så også var ved at smide det igen, siger så noget om, hvor skrøbelige de også kan være, og jeg har meget, meget svært ved at forestille mig, at tyskerne kan holde Chelsea til nul. Det har ingen andre hold formået i denne sæson.

Spørgsmålet er så, efter min mening, om også Schalke kan få scoret? De gjorde det i den omvendte kamp, der sluttede 1-1, og begge hold har faktisk scoret i otte af Chelseas 9 udekampe i denne sæson. Schalke har scoret i alle hjemmekampe i denne sæson, hvoraf de seneste fire alle er vundet. 

Det sidste hold, som formåede at holde rent bur i Gelsenkirchen, var....Chelsea...nå, men skal vi nu ikke lige se bort fra dén...

Spilstop 20.45
APOEL - Barcelona under 3 mål, 3 bolde
Odds 2,00 bet365 

Skal vi lige tage resultaterne af APOELs første fire gruppekampe; 0-1, 1-1, 0-1 og 0-1. Én af disse var udekampen mod Barcelona. Og her får vi så odds 2,00 på 0-2 scoringer og indskuddet retur ved tre kasser? Forbløffende. Fem af Barcas seneste syv udekampe i denne turnering bød på 0-2 scoringer. Én bød på tre mål, mens udekampen mod PSG endte 3-2 til pariserne. Men vi kan nok blive enige om, at PSG spiller en lidt anderledes stil end cyprioterne. Jeg tvivler på, at hjemmeholdet får scoret, til gengæld tvivler jeg også på, at de knækker så meget sammen, at de indkasserer mere end tre mål.