Odds forslag: Dagens 2 bedste spil på Danmarks VM-kamp
Foto: Ernst van Norde / Polfoto
Spil

Odds forslag: Dagens 2 bedste spil på Danmarks VM-kamp

En i betting forstand vanskelig dag venter ved håndbold-VM, hvor værdi-spillene ikke just hænger i store bananklaser fra træerne, men efter at have pløjet spillemarkedet tyndt har bettingexpert alligevel fundet et par gode spil til Danmarks kamp mod Rusland.

Rusland har ved den her slutrunde kun besejret Saudi Arabien, mens det er blevet til snævre nederlag på et mål til både Tyskland og senest Polen.

Værd at bemærke fra de to kampe mod Tyskland og Polen er, at russerne undervejs i anden halvleg havde føringer på tre-fire mål i begge kampe, men alligevel gik den russiske bjørn ned med flaget, når kampen skulle finde sin afgørelse.

Mod Tyskland var man foran 13-9 ved pausen, men det forspring hentede tyskerne på fem minutter i begyndelsen af anden halvleg.

Endnu værre gik det i opgøret mod Polen. Med ni minutter tilbage førte Rusland med tre mål, men holdet tabte de resterende minutter med fire mål og dermed kampen.

Med til historien om russernes kollaps hører, at dommerne bestemt ikke var Polen-venlige i de sidste minutter, men alligevel lykkedes det Szmal og co. at tage sejren.

Jeg skriver ovennævnte, fordi det kan åbne op for et live-spil. Fører Rusland eksempelvis med 1-3 mål ved pausen (Førte med et mod både Tyskland og Polen), så kan et spil på Danmark meget vel være attraktivt, så hold et vågent øje med live oddsene undervejs i kampen.

Danmark spillede offensivt en flot kamp mod Tyskland, og det lignede langt hen ad vejen et dansk mandskab, som havde de rigtige løsninger, da Mikkel Hansen blev forsøgt taget ud af kampen, og Tyskland måtte da også opgive den forsvarsformation ret tidligt i kampen.

En af dem som viste sig frem i den danske bagkæde var Mads Christiansen, som med seks kasser på syv forsøg beviste over for landstræneren, at han er førstevalget på højre back positionen på bekostning af Kasper Søndergaard, der slet ikke fik spilletid mod Tyskland.

Fordelen med Mads Christiansen er, at han både kan spille forsvar og angreb, og af samme grund tror jeg, han igen i dag får en del spilletid.

Og efter seks mål i kampen mod Tyskland, så virker Unibets linje på 2.5 en kende for lav.

Mads Christiansen scorer over 2.5 mål i kampen til odds 1.85 hos Unibet får en anbefaling her fra.

Efter to kampe hvor fløjene delte spilletiden mellem sig, så er Anders Eggert som forventet blevet landstrænerens foretrukne valg på venstre fløj.

Casper U. Mortensen fik 11 minutter og 3 sekunder på banen i opgøret mod Tyskland, og jeg forventer ikke meget mere spilletid til SønderjyskE-fløjen i kampen mod Rusland.

Grundet de få minutter på banen ligner under 1.5 mål til odds 1.90 også et fornuftigt spil.

Casper U. Mortensen scorer under 1.5 mål til odds 1.90 hos Unibet.

Vind 3.000 kr. i gratis tipskonkurrence. Eller prøv Danmarks største online Casino med din egen Spillehallen Bonuskode.