Retovs Råd
Illustration
Spil

Retovs Råd

Han havde ikke lykken på sin side lørdag eftermiddag, men det får ikke Martin Retov til at vakle ved havelågen

Spilstop 13.30
Nürnberg - Ingolstadt 1
Odds 3,20 Scandic

- Jeg ved godt, at Nürnberg har klaret sig skidt indtil videre, mens Ingolstadt har klaret sig forrygende, topper ligaen og stadig er uden nederlag, men vi ved også, at det traditionelt er hjemme, at Nürnberg henter mange point, og i et lokalopgør som dette vil de være ekstra tændte på at vise, hvor skabet nu liiige skal stå.

Spilstop 15.30
AGF - Lyngby X
Odds 3,40 Unibet

- Det er vel sidste chance for AGF, hvis de skal "med", så de er tvunget frem, hvilket jeg tror, at Lyngby kan lukrere på, for det er lige guf med deres omstillingsspil, som vi også så, da de vandt i Aarhus for en måneds tid siden. Jeg tror dog ikke, at de får alle tre point med hjem igen, de kan AGF ikke tillade, men de er stærke nok til heller ikke at tabe. 

Spilstop 19.00
FC Midtjylland - AaB X
Odds 3,60 Sportingbet 

- FCM har selvfølgelig været forrygende indtil videre og gjort rent bord i eget hus, men var der nogen, som gjorde ondt på FCM i sidste sæson, var det AaB, som også allerede har slået dem i denne her sæson. De har haft rigtigt godt fat i midtjyderne, som oven i købet har karantæner til Banggaard og Andersson, hvilket ikke gør det nemmere at flytte AaB. Jeg tror, at begge parter lever fint med det ene point, slutter Martin Retov denne uges gennemgang.