Retovs Råd
Spil

Retovs Råd

Forårets to første runder har været lidt vaklende, men Martin Retov holder på alle gode gange tre i weekenden

Lørdag 15.30
Augsburg - Wolfsburg X
Odds 3,60 Scandic

- Wolfsburg er selvfølgelig utroligt godt kørende, men de spiller også mange kampe, og stiller stort set med samme opstilling hver gang, så på et tidspunkt kommer der en reaktion og Augsburg er normalt meget svære at hamle op med på eget græs. De har et meget solidt hold, og det her bliver ikke en nem kamp for Wolfsburg, som sandsynligvis vil kunne leve med et kryds.

Lørdag 15.30
Schalke 04 - Hoffenheim 1
Odds 2,30 Danske Spil

- Jeg havde håbet, at Schalke ville tage point med fra Dortmund i sidste weekend, og de holdt da også stand til 12 minutter før tid, hvilket får mig til at tro på, at de kan hamle op med Hoffenheim. Sidstnævnte er normalt bedre hjemme end ude og har også været igennem pokalkamp i midtugen, hvor Schalke for en gangs skyld kunne hvile benene. Odds 2,30 er tårnhøjt på et normalt stærkt hjemmehold.

Lørdag 17.00 
FC Nordsjælland - SønderjyskE X
Odds 3,40 Danske Spil

- FCN er kommet elendigt fra start, det må man bare sige, og det kan være, at de bare skal være lykkelige for de point, de samlede ind i efteråret, for de rækker nok til redning i rækken, uanset hvordan foråret går. De vil være glade for bare ikke at tabe igen, mens SønderjyskE er meget svære at knække, men omvendt heller ikke så ofte får sat sig igennem. De spiller enormt mange uafgjorte, og det lever begge parter fint med her, vurderer Martin Retov, som søndag er tilbage med blandt andet en vurdering på arvefjende-opgøret i Parken.