Retovs Råd
Spil

Retovs Råd

Han havde et skud i bøssen fredag aften. Han skød med dobbelt-løb lørdag eftermiddag. Søndag pløkker Martin Retov løs tre gange

Søndag 15.00

AB - Roskilde X

Odds 3,00 Tipico

- Roskilde har haft gang i et fremragende forår, ikke mindst på udebane med tre sejre af fire mulige, blandt andet ovre hos os i Horsens, men AB gør det egentlig også udmærket, og hentede også point i midtugens kamp. Jeg tror, at begge klubber her vil være meget forsigtige med ikke at tabe, så ingen af dem vil satse specielt offensivt, men gå benhårdt efter bare ikke at tabe. Krydset skal prøves af.

Søndag 17.00

Brøndby - FC Vestsjælland (0-1) 2

Odds 2,30 Tipico

- Brøndby skuffede FÆÆÆLT i sidste uge mod Hobro, og har alt at tabe her, og jeg tror ikke på, at det bliver nemt for dem at få point. FC Vestsjælland har vist rigtig gode takter på det seneste, både i ligaen og i pokalturneringen, så de lugter blod og har større chancer for point end oddsene indikere.

Søndag 21.00

Celta Vigo - Real Madrid X

Odds 4,20 Tipico

- Real Madrid var igennem en hård kamp i midtugen og er stadig plaget af skader til vigtige spillere. De tabte hos Celta i sidste sæson, og det er ikke så længe siden, at Barcelona havde problemer med at vinde i Vigo, så jeg tror, at Real får svært ved at hive alle tre point med hjem, slutter Martin Retov, som vender tilbage i næste weekend med flere spilforslag.