Retovs Råd: SIF sænker Skive
Spil

Retovs Råd: SIF sænker Skive

Der er topkamp i den næstbedste række i Tyskland i eftermiddag, og kampen er med til at udgøre Martin Retovs søndags-satsninger

Søndag 13.30
Nürnberg - RB Leipzig X
Odds 3,30 Danske Spil

- Jeg tror, at Leipzigs primære mål for kampen her vil være at holde afstanden til Nürnberg. De kan selvfølgelig også ende med at kunne øge den, hvilket mere eller mindre vil sikre oprykningen, men uafgjort bevarer status quo, og Nürnberg er et af ligaens allerbedste hjemmehold. De har heller ikke lyst til at se afstanden øget op til Leipzig, så de vil ikke satse hele dynen. Derfor deles i porten.

Søndag 14.30
Skive - Silkeborg 2
Odds 2,00 Danske Spil

- Det lykkedes på en eller anden måde for Silkeborg at tabe til Fredericia. Det er ikke godt nok, og de er nødt til at svare igen mod Skive, som godt nok kommer fra en uafgjort mod Lyngby, men her møder nogle gæster på hævntogt. To-tallet skal prøves af, slutter Martin Retov, inden han med et påske-æg i mundvigen ønsker en behagelig landskampspause. Han vender tilbage om 14 dage.