Retovs Råd: Thisted banker Brønshøj
Spil

Retovs Råd: Thisted banker Brønshøj

Han ramte plet på fredagsforslaget, og Martin Retov satser på at følge det op via fire forslag til lørdagens 2. division

Lørdag 15.00
AB - Frem X
Odds 3,65 Danske Spil

- Frem er gået helt i stå efter ellers at have været en del af oprykningskampen. Det er de for så vidt stadig, men så skal der godt nok leveres noget andet i de sidste tre runder. Det behøver AB ikke, de er sikret oprykning, men jeg tror ikke på, at de hjemme ønsker at klappe helt sammen, og derfor tror jeg, at de to parter deler i porten.

Lørdag 15.00
Thisted - Brønshøj 1
Odds 2,00 Danske Spil

- Thisted vandt stort i sidste runde, og er med helt fremme om tredjepladsen. Det samme er Brønshøj, men det her er en lang tur, og Thisted viste sig bedst i den omvendte kamp, så de kan skille en rival fra her i en meget vigtig hjemmekamp. De leverer varen.

Lørdag 15.00
Aarhus Fremad - Hvidovre X
Odds 3,50 Danske Spil

- Ingen af parter kan nå noget, ok, Hvidovre kan måske, hvis alt flasker sig, men jeg tror, at der er stor risiko for, at det bliver en ren sommerkamp, som bare fuser ud i ingenting og pointdeling.

Lørdag 15.00
Jammerbugt - Dalum 2
Odds 2,80 Danske Spil

- Dalum har deres på det tørre, mens Jammerbugt med seks point til stregen sandsynligvis ikke kommer i problemer. De har overlevet en trænerfyring i løbet af foråret, så er nok tilfredse med, at det snart er sommerferie. De har to mand i karantæne, og det tror jeg, at Dalum udnytter.

Lørdag 20.30
Østrig - Holland X
Odds 3,30 Danske Spil

- Østrig har et spændende hold, som ser ud til at kunne byde alle trods i disse år, men de skal med til EM, og det skal Holland skandaløst nok ikke, så de kan spille lidt mere frit, og jeg tror, at det bliver en underholdende kamp, men Østrig har ikke lyst til at tabe den sidste forberedelse. Derfor uafgjort, siger Martin Retov, og lukker dermed ned for denne sæson. Han er tilbage i disse spalter når det hele kører igen fra august.

Du kan finde alle forslag her