Rødt kort sikrede kæmpegevinst
Foto: Polfoto
Spil

Rødt kort sikrede kæmpegevinst

Joey Bartons seneste hjerneblødning på grønsværen var med til at sikre en solid oddset-gevinst for en kunde hos Unibet

Der var mange, som rystede på hovedet af Queens Park Rangers' anfører Joey Barton, da han i lørdags plantede klør fem i løgene på Tom Huddlestone - ikke mindst hans egen holdkammerat Charlie Austin - men i Norge sad en gambler og grinede smøret over sin oddset-bon hos Unibet.

Han havde nemlig satset på, at den lille hidsigprop ville løbe ind i karrierens 193. udvisning, og ikke bare det; nordmanden havde valgt at kombinere Bartons røde kort med et gult kort til tre andre spillere; henholdsvis Jojo Shelvey hos Swansea, Yaya Touré fra Manchester City og endelig Ron Vlaar i Aston Villa-trøjen, hvilket sandt for dyden sikrede en nervepirrende eftermiddag for den dristige gambler. 

I Birmingham kørte kampen i det 90. minut, før Vlaar løb ind i en advarsel, og i Wales var de ét minit inde i tillægstiden, før Shelvey blev noteret for et gult kort. Hvis ellers nordmanden har troet sine egne øjne, har jublen på det tidspunkt været stor, for med en indsats på en halvtredser til odds 3191 var der råd til store bøffer lørdag aften.