San Antonio Spurs spiller sig til en sikker sejr!
Spil

San Antonio Spurs spiller sig til en sikker sejr!

Et skadesramt Oklahoma City Thunder-hold har det svært på udebane, og det får de også i nat, hvor de møder de regerende mestre og garvede drenge fra San Antonio Spurs.

 
Sidste sæsons mestre fra San Antonio har været på cruise-control hele sæsonen, men er nu begyndt at vise noget spil som gør, at de igen i år kan kalde sig for titelkandidat. De har blot tabt tre af deres seneste 13 kampe, og det viser en god stabilitet, som er påkrævet for at klare det godt i slutspillet. 
 
Med 26 sejre i 34 kampe er Spurs ganske dominerende hjemme i AT&T Center, og da deres nuværende placering i Western Conference ikke giver holdet en topseedning i play off, er det et must, at de vinder deres hjemmekampe, når slutspillet starter, så de kan lige så godt vænne sig til det nu, hvor vi befinder os i slutningen af grundserien.
 
Spurs tabte dog seneste kamp ude mod Dallas Mavericks, som er et hold, Spurs tidligere har haft problemer med, men Mavericks vinder knap 70 procent af deres hjemmekampe, og er bestemt ikke noget dårligt mandskab. 
 
I nederlaget til Mavericks vendte Manu Ginobili tilbage efter fire kampe på sidelinjen. Ginobili fik 16 minutter på banen, og leverede 7 point, og det faktum at han er med igen i nat er et stort plus for Spurs. 
 
Oklahoma derimod spiller rigtig skidt på udebane for tiden, hvor de har tabt fire af deres seneste fem kampe. 
 
Som de fleste nok ved, så er Kevin Durant fortsat ude, og foruden KD må de til opgøret i nat også undvære en af de bedste forsvarsspillere i ligaen i form af Serge Ibaka, der også er et glimrende offensivt kort.
 
 
Nattens NBA-tip leveres i samarbejde med bettingexpert.dk.