SPIL: Clippers har fundet opskriften
Illustration
Spil

SPIL: Clippers har fundet opskriften

Golden State Warriors tager i nat imod deres nye rivaler fra LA Clippers. De to første opgør af play off-serien er overstået

Tipsbladet vil i samarbejde med www.bettingexpert.dk og Klaes Rasmussen bringe spilforslag til slutspillet i NBA.

Fredag 04.30
Golden State Warriors – Los Angeles Clippers 2, 3 bolde
Odds 1,80 bet365

Den første kamp vandt Golden State med fire point, og i anden udraderede LA Clippers Golden State med 40 point. I de to første kampe har Clippers haft hjemmebane. I de næste to er det Golden State, der har fornøjelsen af at spille på hjemmebane.

LA Clippers kommer ind til den tredje kamp med fornyet selvtillid og tro på egne evner, efter de vandt med 40 point i deres sidste kamp for tre dage siden. Kampene bliver spillet i et højt tempo, da begge hold godt kan lide at løbe kontra. Dette blev også afspejlet i slutresultatet 138-98. Så mange point i en kamp vidner om rigtig høj fart. 

En spiller, som jeg udpegede som en nøglefigur i min sidste analyse, er LA Clippers’ Blake Griffin. Jeg nævnte, at han skulle spille meget bedre end i første kamp. I Clippers er forventningerne også tårnhøje til Blake Griffin, især fordi han er så atletisk og samtidig har udviklet sit skud samt sin effektivitet på straffekast.  

Griffin er en kæmpe profil, der skal præstere på højeste niveau, hvis Clippers skal komme langt i play off . Blake Griffin spillede en fantastisk anden kamp efter en dårlig første. I anden kamp sluttede han med imponerende 35 point og seks rebounds. Han skød 9/10 fra straffekastlinjen, som ellers altid har været hans svaghed.

Blake Griffin er i det hele taget ved at udvikle sig til noget helt specielt. I aften får han igen en hovedrolle. Hvis han spiller kontrolleret og uden at komme i fejlproblemer, kan han afgøre kampen til sit holds fordel. 

LA Clippers viste med stor tydelighed i anden kamp, hvad en solid bænk kan gøre. Deres bænk spillede rigtig flot. Spillere, som normalt ikke får meget spilletid, løftede sig, da de kom på banen. De satte et positivt præg på kampen og imponerede træner Doc Rivers.

Det er vigtigt, at det er et helt hold der spiller godt og ikke kun dem der starter. En anden del af spillet, som Clippers gjorde godt i kamp nummer to, var, at de præsterede mange turnovers. Golden State lavede hele 26 turnovers i kampen. Det var 11 flere end de normalt laver i en kamp.

Golden State Warriors vandt som sagt første kamp og blev i anden totalt udspillet mod et tændt Clippers hold. Nu er de på hjemmebane og skal forsøge at udnytte at spille foran eget publikum i trygge rammer. De to kampe i den regulære sæson i Oracle Arena blev begge til Golden State sejr. Men nu er det play off, og uden deres bedste forsvarsspiller Andrew Bogut får de det svært.  Og særligt hvis Clippers - som man må formode - er ligeså aggressive som i kamp to.

Golden State skal håbe, at David Lee har en af sine gode kampe for den eneste måde Golden State kan åbne op for deres skytter er, at deres inside-spil fungerer. Det er David Lee, der skal sørger for netop det, og netop derfor er det vigtigt for Golden States chancer, at han spiller godt.

Hvis han ikke præsterer på højt niveau, behøver Clippers ikke at bruge to forsvarsspillere på ham, og dermed bliver der ingen frie skytter. En anden ting, Golden State skal gøre meget bedre, er at holde deres turnovers nede. Hvis de laver omkring 26 turnovers igen, så taber de kampen.

Jeg tror, vi i nat får en forholdsvis tæt kamp at se, hvor begge hold vil skiftes til at føre igennem kampen. Men som kampen skrider frem, tror jeg, at Clippers vil komme til at dominere, især fordi de har Blake Griffin, der vil tiltrække sig meget opmærksomhed. Dermed frigøre han plads til de andre medspillere, som vil få langt lettere skud end normalt. 

Derfor tror jeg at dagens spil, er LA Clippers  til odds 1.80 hos Bet 365.

Du kan få yderligere spilforslag til NBA fra Klaes Rasmussen på www.bettingexpert.dk