SPIL: Kan United drille Everton?
Illustration
Spil

SPIL: Kan United drille Everton?

Liverpool kan åbne hul til forfølgerne, Arsenal og Everton kæmper om fjerdepladsen, og David Moyes besøger sin gamle hjemmebane - og Missionen jagter et par høje odds

Spilstop 13.00
Norwich – Liverpool, Gerrard scorer, 3 units
Odds 2,75 bet365

Det er 3 svære kampe at byde ind på denne søndag, i hvert fald efter min mening, men det behøver selvfølgelig ikke være en svær start, hvis Liverpool ”bare” går hen og vinder. Problemet for mit vedkommende er, at jeg bare ikke er fristet af oddset i denne omgang.

De har vundet 10 kampe i træk, og har en formidabel statistik mod Norwich, men efter sidste uges sejr over City er de nu for første gang for alvor favoritter til titlen, og den slags har før spillet andre hold et puds. Desuden har de sandsynligvis Sturridge skadet og helt sikkert Henderson i karantæne, hvilket muligvis også får sin indflydelse på deres offensiv.

Joe Allen er bare ikke lige så fremadrettet som Henderson, og Sturridge er målfarlig, som alle sikkert ved. Det er Suarez også, men odds 3,60 på, at han scorer først, når han kun har gjort dette i én af deres seneste 20 kampe eller odds 1,57 på at han bare scorer? Nej, det frister heller ikke rigtigt.

Jeg er heller ikke rigtigt fristet af at spille på Norwich, ikke med de store nederlag de har haft mod Liverpool, så jeg har valgt at gå efter en scoring af Steven Gerrard. Sammen med Suarez manden der går forrest i forsøget på at erobre titlen, og odds 2,75 ser rimeligt anstændigt ud, taget i betragtning af hans scoringsrate.

Han har lavet 14 mål i sæsonen, og 11 mål af disse er scoret i Liverpools seneste 16 kampe. Han har scoret i to af deres tre seneste møder med Norwich, og i fem af Liverpools seneste seks udekampe.

Søndag 15.05
Hull – Arsenal begge hold scorer, 6 units
Odds 1,90 bet365

Samme væddemål som jeg var ude efter i midtugen, og da det gik godt, ser jeg ingen grund til ikke at prøve igen. Arsenal har i deres 13 seneste kampe kun holdt Tottenham fra fadet, hvilket samtidig også betyder, at de kun har holdt nullet i én af ni udekampe.

Hull scorede fem mål i sidste uges FA Cup-semifinale, og denne gang har de så endda Shane Long og Jelavic til rådighed igen. Det er en generalprøve på FA Cup-finalen, så Hull vil gerne tage sig ordentlig ud, hvorfor jeg tror, at de får sat Arsenals lettere porøse defensiv under pres, men på samme tid tror jeg så ikke, at de magter at holde ”Gunners” fra fadet.

Søndag 17.10
Everton – Manchester United (1-0) X, 3 units
Odds 4,50 bet365

Med fare for at gentage mig selv; en efter min mening vanskelig kamp at vurdere. INGEN kunne have forestillet sig, at Everton pludselig skulle tabe til Crystal Palace i midtugen, og dermed mistede de fjerdepladsen igen. Kommer de nu blæsende ud på alle cylindre, eller har der indsneget sig en lille tvivl?

Umuligt at sige på forhånd, og derfor tør jeg ikke smide mine penge efter Everton. United har ikke spillet siden deres udekamp mod Bayern München, og kan derfor dårligt være slidte. Rooney skulle være kommet sig over sin skade, og Mata var i hopla i deres seneste PL-kampe.

De er holdet med flest udesejre i Premier League, og de har holdt nullet i fem udekampe på stribe. Derfor finder jeg det mest fristende at gå efter en udesejr, men jeg har svært ved at tro, at det skulle blive en storsejr, og går derfor planken ud på et sejr på ét overskydende mål.

Alle odds er fundet hos Bet365