SPIL: Kneben sejr til Belgien
Spil

SPIL: Kneben sejr til Belgien

Gambleren kaster nettet ud over så forskellige emner som den skotske 3. division, over den italienske Serie B til EM kvalifikationskampe

Lørdag 16.00
East Stirling - Arbroath 1, 42 units
Odds 3,30 bet365

Der findes dem, som ikke altid kan forstå, at jeg skeler til statistikken, når vi snakker spilforslag, så til ære for dem spiller vi East Stirling i denne weekend. Arbroath har vundet deres seneste syv udekampe i træk mod East Stirling, men der er altså ikke meget andet end denne statistik, som taler for Arbroath her.

East Stirling er ifølge formbarometeret ligaens stærkeste hold for tiden. Arbroath er det næstdårligste. De har vundet én af deres seneste 13 kampe, over ligaens nummer næstsidst fra Clyde. East Stirling har vundet deres seneste tre hjemmekampe i træk, blandt andet over ligaens nummer to og fire, så hvorfor skulle de ryste i bukserne over at møde nummer tre? 

Odds 3,30 giver meget lidt mening med denne formkurve in mente.

Lørdag 16.00
Bradford - Oldham (0-1) 2, 71 units
Odds 2,00 bet365

Skal Oldham virkelig være så stor outsider her? Bradford er uden sejr i fem kampe i træk, og kun én af de seneste ni har givet fuld gevinst. Oldham kommer med to sejre i træk, begge til nul, og så har de ikke tabt til Bradford i deres seneste 11 opgør mod hinanden. 

Lørdag 16.00
Oxford - Carlisle under 2,5 mål, 85 units
Odds 1,67 Ladbrokes

Ingen af Carlisles seneste fem udekampe har givet mere end tre scoringer. Ingen af Oxfords seneste seks kampe og kun én af deres seneste 11 har givet mere end to scoringer. 

Lørdag 18.00
Vicenza - Carpi under 2 mål, 72 units
Odds 1,98 Unibet

Det er topkamp i Serie B mellem nummer tre og nummer et, og begge er yderst formstærke. Vicenza har ikke tabt i 11 kampe, mens Carpi er uden nederlag i 11 udekampe. Mon ikke de vil meget være påpasselige overfor hinanden? Carpis seneste fem udekampe har sammenlagt budt på tre scoringer, da de endte 0-0, 0-0, 1-0, 1-0 og 1-0, og i øvrigt vandt de også den omvendte kamp med 1-0. Der er ikke mindre på spil nu, og derfor tvivler jeg på mange flere mål end dengang de mødte i november.

Lørdag 20.45
Belgien - Cypern (0-1) X, 32 units
Odds 4,50 bet365
Belgien - Cypern (0-2) X, 35 units
Odds 4,00 Unibet

Helt, helt sensationelt vandt Cypern med 2-1 på udebane over Bosnien & Hercegovina i deres første kval-kamp, hvordan det så end lod sig gøre, for det er altså ikke hverdagskost, at Cypern vinder på udebane. 11 af deres seneste 12 udekampe er nemlig endt med nederlag.

Jeg vælger at antage, at Belgien ikke kvajer sig som Bosnien, men tager de ventede tre point. Det er bare ikke ofte, at Cypern rent faktisk lader sig rulle over. De førnævnte 11 nederlag blev ALLE tabt med enten ét eller to overskydende mål.

Samtidig er det altså ikke tit, at Belgien smadrer deres modstander. Af deres seneste 13 sejre blev kun to hentet med MERE end to overskydende mål. Det var mod Andorra og Luxembourg. På tirsdag venter allerede en vigtig udekamp mod Israel, så de behøver ikke bruge flere kræfter end nødvendigt på denne match.

Derfor har jeg valgt at prøve ovennævnte af; hvis du spiller disse to foreslåede odds, får du sammenlagt odds 2,12 for en belgisk sejr. Det er trods alt en del mere fristende end odds 1,12, og sandsynligheden virker ikke markant meget mindre.

Lørdag 20.45
Bulgarien - Italien X, 42 units
Odds 3,40 Unibet
Bulgarien - Italien (1-0) X, 39 units
Odds 3,65 Unibet

Som i ovennævnte prøver jeg også et lille kombi-væddemål her på Italien. De har spillet seks landskampe efter VM-slutrunden, hvor Conte overtog trænerposten, og disse har givet fem sejre og én uafgjort. Deres tre seneste sejre, mod Aserbajdsjan, Albanien og Malta, blev alle vundet med ét overskydende mål.

HVIS Italien går hen og vinder, finder jeg det derfor temmelig sandsynligt, at sejren bliver med ét overskydende mål, da jeg også skeler til, at Bulgarien tabte deres første to kval-kampe i indeværende gruppe til Norge og Kroatien. Begge med ét overskydende mål.

Disse to var dog også i gruppe med hinanden forud for den seneste VM-slutrunde, og her spillede de uafgjort i Sofia, mens Italien vandt hjemmekampen med 1-0. Tør man helt udelukke krydset igen? Ved ovennævnte kombi henter du sammenlagt odds 1,76, hvis det bliver ét af de to scenarier. Den napper jeg.

Lørdag 20.45
Holland - Tyrkiet 1, 93 units
Odds 1,53 Sportingbet

Holland har tabt to af deres første fire kval-kampe i denne gruppe, et særdeles rystende udfald når man tænker på, hvordan de normalt bare tromler igennem deres kval-grupper. Med sådan en status har de ikke råd til slinger, og da slet ikke i hjemmekampe.

Det er to udekampe, som Holland har tabt, mens de har vundet deres to hjemmekampe med 6-0 og 3-0. Tyrkiet har tabt til Island og Tjekkiet og spillet uafgjort med Letland, som Holland bankede 6-0. Det vil være rystende, hvis Holland taber point igen. 

Søndag 15.00
Virtus Lanciano - Virtus Entella X, 42 units
Odds 3,35 Unibet

Når nu det ene hold har spillet 16 af deres 32 ligakampe remis, og det andet hold har spillet 13 af deres 32 ligakampe remis, virker det trods alt ikke til, at krydset ligger alt for langt ude i horisonten, vel? Alligevel er vi i stand til at få odds 3,35 på en pointdeling, og med tanke på at den omvendte kamp sluttede 0-0, er det et scenarie, jeg gerne jagter.