SPIL: Remiskonger mødes i Esbjerg
Spil

SPIL: Remiskonger mødes i Esbjerg

Der er runde i Belgien, der er runde i Superligaen og der er runde i Schweiz og Gambleren tager en runde

Torsdag 18.30
Heerenveen - Feyenoord begge hold scorer,
Odds 1,57 bet365

Feyenoord har ikke holdt nullet i otte kampe i træk og de har selv scoret i seks af disse. I syv af Heerenveens otte seneste kampe har begge hold også scoret. De mødte hinanden to gange i grundsæsonen, hvor begge hold scorede i begge kampe. Det har begge hold gjort i syv af deres seneste ni møder. Magter nogen af dem at holde nullet? Man kan tillade sig at tvivle.

Torsdag 19.45
Young Boys - Luzern begge hold scorer,
Odds 1,44 bet365

10 af Young Boys seneste 11 hjemmekampe har budt på mindst tre kasser. Eneste undtagelse var en Europa League-kamp mod Sparta Prag. De har spillet otte hjemmekampe efter nytår. Syv af disse havde mindst fire mål, mens den målfattigste sluttede 3-0.

De seneste seks, og 11 af de seneste 12, opgør mellem disse to har set begge hold score og Luzern er i strålende form med 16 point af de seneste 18 mulige og de har stadig mulighed for fjerdepladsen og Europa League, hvis de kan sætte sig igennem i aften. 

Torsdag 20.00
Esbjerg - SønderjyskE X,
Odds 3,60 bet365

10 af Esbjergs 29 ligakampe er endt uden vinder. Lige lidt mere end en tredjedel. Ikke færre end 15 af SønderjyskEs 29 ligakampe er endt uden vinder. Heraf de seneste tre i træk. Med andre ord har vi at gøre med de to hold, som spiller oftest uafgjort i Superligaen. Og så giver krydset her odds 3,60!

Et formidabelt odds, når man samtidig tager i betragtning at sæsonens første to møder imellem dem sluttede 0-0 og 1-1. De går på banen med visheden om, hvordan FCV har klaret sig, og har sidstnævnte vundet, risikerer begge pludselig en hel masse ved et nederlag. Har FCV IKKE vundet, skaber begge part yderligere hul til nedrykning ved blot ikke at tabe. Odds 3,60 kan ikke bare ligge og flyde.

Torsdag 20.30
Gent - Standard Liege (asian handicap +0,75) 2,
Odds 2,00 bet365

Videre til en satsning på, at Gent er blevet lidt for store favoritter her mod Standard. Sidstnævnte forsøger at holde fast i fjerdepladsen, som kan give Europa League, og så er de heller ikke helt ude af bronze-kampen, hvis Brugge fortsætter deres skuffende stime.

Gent ligger i en formidabel position til at tage mesterskabet, de har fire point til andenpladsen med to runder tilbage, men risikerer der mon at gå en lille smule gummi-ben i det på opløbsstrækningen? 

De spillede 1-1 mod Charleroi i deres seneste hjemmekamp og har her i slutspillet kun besejret Kortrijk, det svageste hold i play off'en, med mere end ét mål på hjemmebane. Standard slog Brugge med 1-0 for tre uger siden. I weekenden hentede de 1-1 på udebane mod Anderlecht. De har ikke lagt sig endnu, og de seneste fem opgør mellem disse to klubber er endt med udesejr.

Alle spil hentet fra bet365 og kan findes her