SPIL: Skotterne stemmer ja
Illustration
Spil

SPIL: Skotterne stemmer ja

Skotterne skal i denne uge stemme om uafhængighed fra Storbritannien, og Danske Spil er uenige med spillerne om udfaldet

Torsdag skal skotterne til stemmeboksene for at afgøre, om de stadig skal være en del af Storbritannien, eller om de skal være uafhængige. Ifølge Danske Spils oddssættere er der størst sandsynlighed for, at skotterne stemmer nej og dermed forbliver en del af Storbritannien. Det betyder selvsagt, at der er højere odds på et "ja", og dér køber spillerne ind.

- Vores nuværende odds er 4,00 på ”ja” til skotsk uafhængighed og 1,20 på ”nej”. Vi anser det for overvejende sandsynligt, at skotterne vælger at sige nej til uafhængighed, men dén vurdering er Oddset-spillerne tilsyneladende ikke enige i, fortæller Jens Nielsen, som er produktchef for Oddset hos Danske Spil.

- Cirka 75 procent af de Oddset-kunder, der har spillet på væddemålet, holder på et ”ja”, siger Jens Nielsen, som flittigt må følge meningsmålingerne og den offentlige debat i Skotland frem til valget på torsdag for at lure, om spillerne har fat i en tendens, eller om de "bare" går efter det høje odds.