SPIL: Søndagsdrøn på Old Trafford
Illustration
Spil

SPIL: Søndagsdrøn på Old Trafford

Der er Premier League-brag i Manchester søndag eftermiddag, men først skal andre store klubber i aktion

Spilstop 14.30
Burnley - Everton 2, 75 units
Odds 1,85 bet365

Efter Hull ikke formåede at score i lørdagens kamp mod Liverpool, er der nu kun to hold tilbage i Premier League, som har scoret i alle kampe; Chelsea og Everton. Jeg har svært ved at forestille mig, at Everton skulle blive holdt til nul af et Burnley, som i sidste weekend tabte uden dikkedarer overhovedet med 1-3 i eget hus til West Ham. Fair nok, West Ham spiller virkelig godt i øjeblikket, men Everton synes også på vej i bedre form, og de bliver ikke dårligere nu, hvor Ross Barkley er til rådighed igen. Jeg prøvede i sidste uge at finde på et argument for Burnley til at drille West Ham. Jeg giver op i denne uge, da jeg ganske enkelt tror, at Everton har for meget kvalitet at komme med. De har immervæk pludselig fundet ud af at holde nullet (seneste to i træk), og det gør dem ikke mindre farlige.

Spilstop 14.30
Tottenham - Newcastle under 3 mål, 85 units
Odds 1,62 bet365

Oddsene indikerer, at man forventer en del mål på White Hart Lane denne søndag, men det samme gjorde de så afgjort med Liverpools kamp lørdag eftermiddag, og se nu bare, hvad der skete i dén? Der er scoret 5 og 6 mål i Tottenhams to seneste kampe, men jeg forestiller mig, at disse cifre også havde noget med modstanderen at gøre, for det er ikke sådan, Tottenham ellers har spillet i i denne sæson. I deres seneste hjemmekampe i PL har de tabt 0-1 til West Bromwich og vundet 1-0 over Southampton. Det sammenholder jeg med, at Newcastle i sidste uge pludselig formåede at holde nullet, og vinde 1-0 over Leicester. De vandt også 1-0, da de i sidste sæson var på besøg på dette stadion, og mon ikke de trods alt har skelet til Tottenhams førnævnte kampe i forsøget på at lægge en taktik til dagens kamp? 

Spilstop 17.00
Manchester United - Chelsea begge hold scorer, 83 units
Odds 1,66 bet365

Det ville sikkert være nemmest blot at pege på, at Chelsea kommer fra Old Trafford med mindst det ene point, men der er ikke så meget i Premier League i denne sæson, som er gået som præsten prædiker, så jeg er lidt loren ved at holde på "The Blues", for det må sandt for dyden være en kamp, hvor United er ekstremt opsatte på at vise, hvad de kan, og van Gaal skal nok fortælle dem, hvad han forventer. Når Chelsea på samtidig vel næppe kan læne sig op ad Costa i angrebet, er de muligvis ikke helt samme magtfaktor, som med ham i rækkerne. Mourinho har ganske vist en formidabel statistik i disse topkampe, og de spillede i sidste sæson en dræbenden kedsommelig kamp på denne bane, men sådan som Uniteds forsvar agerer, kan de ikke bare stille sig ned og håbe på at holde nullet. Der skal angribes, og det har Chelsea spillerne til at kunne straffe. Med og uden Costa. Til gengæld må Uniteds offensiv også siges at være rimeligt potent, så alt i alt regner jeg en kamp, hvor begge hold mindst kommer én gang på tavlen.

Odds hentet fra bet365 og kan findes her