SPIL: US Open - dag 3
Illustration
Spil

SPIL: US Open - dag 3

Gambleren sætter luppen på et par af kampene fra aftenens og nattens US Open i tennis

Spilstop 20.00
Mirjana Lucic-Baroni - Shahar Peer, Peer vinder sæt
Odds 1,40 Ladbrokes

Det var mildest talt en overraskelse, at Lucic-Baroni i 1. runde formåede at besejre Muguruza, og så endda i 2 sæt. Inden hun ankom til kval-turneringen her, havde hun tabt 8 kampe i træk, og nu står hun pludselig på fire sejre i rap. Dén havde man ikke set komme, men som tallene trods alt også indikerer, kan hun svinge temmelig meget.

Hun gik også igennem de 3 kval-kampe til både Australian Open, French Open og Wimbledon, og alle tre gange tabte hun første kamp i turneringen. Nu er hun i det mindste overstået 1. runde, men så varer det næppe længe, før vi ser et dyk. 

Om det så bliver et langt nok dyk til, at Peer kan vinde kampen, vil tiden vise, men israeleren er to gange tidligere nået fjerde runde og en enkelt gang kvartfinalen her i US Open, hvilket gør det til hendes bedste Grand Slam-bedrifter i én af de fire store turneringer. Den erfaring tror jeg, at hun benytter til som minimum at tage et sæt her.

Spilstop 21.30
Sara Errani - Anastasia Rodionova over 18,5 partier
Odds 1,85 Nordicbet

Grunden til dette spil skal findes to steder; for det første i en tvivl om, hvor meget Errani lægger i turneringen, for hun har ligesom fulgt et lille mønster, siden hun nåede semifinalen her i 2012. I 2013 nåede hun 1. runde i Australian Open, semifinalen i French Open, 1. runde i Wimbledon og 2. runde i US Open.

I år nåede hun, jep, 1. runde i Australian, kvartfinalen i French, 1. runde i Wimbledon, og nu står hun så i 2. runde i US Open. SKal vi have nøjagtig samme udfald igen? Jeg er dog i tvivl, om Rodionova er stærk til at slå hende, men hun slog trods alt Giorgi i første runde, samme Giorgi som besejrede Wozniacki i sidste uge i New Haven.

I det mindste tror jeg, at hun kan tvinge kampen ud over de 18 partier. De 12 seneste kampe, hun har været igennem og som er blevet fuldført, har alle som én budt på mindst 19 partier.