SPIL: Vuelta'en 8. etape
Illustration
Spil

SPIL: Vuelta'en 8. etape

Morgenudbruddet formåede at holdet feltet bag sig på 7. etape. Sprinterne kunne således spare på kræfterne og gøre sig klar til lørdagens forventede massespurt

Nacer Bouhanni vinder 8. etape odds 1.90 Bet365

Etapen er pandekage flad og uden nogen kategoriserede stigninger. Kun åbne stykker, hvor sidevind evt. kan spille ind, vil kunne drille sprinterne.

Nacer Bouhanni er feltets hurtigste i de rene massespurter på flad vej. Han fejlede på 5. etape, hvor han forsøgte at gå højre om John Degenkolb og blev lukket inde mod barrieren. Franskmanden er nu ekstra opsat på at få revanche. Derudover er det også vigtigt at nævne, at netop Degenkolb, der har vundet to etaper, styrtede i fredags. Det er således usikkert om tyskeren vil være helt på toppen allerede.

FDJ mandskabet har ingen klassementsforhåbninger i årets Vuelta a España. De kan derfor koncentrere sig fuldt ud om at hjælpe Nacer Bouhanni til at tage sin anden etapesejr i løbet. Dagens finale er rimelig teknisk med indsnævring af vejen og flere rundkørsler, der skal forceres inden mål. Som tidligere bokser er Bouhanni blandt de bedste til at bevæge sig rundt i feltet. Denne afslutning passer ham således glimrende.