Spilforslag: 16. etape Giro d'Italia
Spil

Spilforslag: 16. etape Giro d'Italia

Efter mandagens hviledag fortsætter Giro d’Italia med endnu en stor etape i bjergene. Hele fem stigninger skal rytterne over inden de krydser målstregen på toppen af Aprica. Kun de allerbedste bjergryttere vil kunne sidde med i front.

Giro d’Italia - 16. etape - Leopold König foran Andrey Amador - odds 1.66 hos bet365
 

Den kategori falder Leopold König bestemt ind under. Efter Richie Porte gik ned er König nu kaptajn hos Team Sky. Podiet er fortsat inden for rækkevidde, men det kræver en god etape i dag.

De seneste to sæsoner har König vist store kvaliteter i bjergene. Det er bl.a. blevet til etapesejr i Vuelta a España i 2013 og en samlet 7. plads i Tour de France sidste år. König er bundsolid og går sjældent ned. Han kender proceduren og ved præcis, hvordan han skal køre etaperne i de høje bjerge.

Andrey Amador er langt mere uprøvet i klassementssammenhæng. Selvom costaricaneren lige nu er bedre end nogensinde før, så er det stadig tvivlsomt om han også kan klare en dag med godt 5000 højdemeter blandt de allerbedste.

Lige nu ligger Amador på en samlet tredjeplads. Naturligvis håber han at forsvare den, men selv en top5 eller ’bare’ top10  vil være stort for ham. Mod König, der flere gange har bevist sit værd på de store etaper, kan Amador nemt komme til kort i dag.

Dagens spilforslag er leveret af bettingexpert.dk, hvor du allerede nu kan læse optakt til sommerens Tour de France.