Fem spilforslag til Champions League: Lukker Liverpool mål ind?
Foto: Getty Images
Spil

Fem spilforslag til Champions League: Lukker Liverpool mål ind?

Vi er klar med fem stærke spilforslag til Champions League-runden - vær klar til kickoff.

Tirsdag kl. 20.45
APOEL - Dortmund
APOEL scorer mål
2,10 @ bwin
                     
Det er ingen overdrivelse at påstå, APOEL har fået hænderne fulde i Gruppe H, hvor chancerne for avancement i Champions League-turneringen allerede på forhånd var små.
Til gengæld har resultaterne hidtil artet det, så tredjepladsen fortsat er inden for rækkevidde. Det kræver efter alt at dømme en sejr i aftenens kamp mod Dortmund, som har skuffet fælt med nederlag i turneringens første to kampe.

Den triste sandhed er måske, at Dortmunds spillestil er en smule for naiv til Champions League på højeste niveau. I hvert fald har holdet blot vundet to af de sidste otte udekampe i turneringen. Og kun i én af kampene har de gulklædte tyskere holdt målet rent.

APOEL er især stærke på hjemmebane, hvor cyprioterne har scoret mindst et mål i syv af de sidste otte Champions League-kampe.

Dortmund vil ikke efterlade tvivl om resultatet af en kamp som denne under normale omstændigheder, men to nederlag i de sidste tre kampe skaber en vis tvivl om, hvor holdet befinder sig niveaumæssigt. Tyskerne har lukket 14 mål ind i de sidste otte CL-kampe, og med tanke på APOEL’s internationale præstationer på eget græs, virker odds 2,10 som en særdeles pæn betaling for en hjemmebanescoring.

Tirsdag kl. 20.45
Spartak Moskva - Sevilla
Begge hold scorer
1,75 @ bwin 
                        
Spartak har haft en sæson på det jævne hidtil, men holdet har dog leveret stabilt på Otkrytiye Arena. Vi skal derfor mere end et år tilbage i tiden for at finde den seneste hjemmekamp uden mindst én Spartak-scoring.

Russerne har kun spillet én Champions League-hjemmekamp i nyere tid. Det var 1-1-resultate mod Liverpool, mens Sevilla kan se tilbage på ni udekampe i turneringen i løbet af de sidste par år. Her har Sevilla holdt målet rent i tre, mens spanierne selv har scoret i fem.

Formmæssigt er Spartak – der ikke har tabt en turneringskamp siden midten af august – bedre kørende end Sevilla, der møder op med to sejre og to nederlag i de sidste fire kampe.

Sevilla er uden tvivl det bedste mandskab af de to, men andalusierne får intet forærende af et Spartak-hold, som har mulighed for at stryge ind på en topplacering i Gruppe E med en sejr.

Begge hold kommer til at spille deres chance her, og muligheden for mål i begge ender er bestemt til stede.

Tirsdag kl. 20.45
Maribor - Liverpool
Maribor scorer mål
2,25 @ bwin        
                       
Liverpool er naturligt nok store favoritter mod Maribor, men vurderingen herfra er også, at bookmakerne har drejet en tand for hårdt på favorithjulet, da englænderne ikke ligefrem rejser til Slovenien i topform.

Weekendens 0-0-resultat mod Manchester United blev det tredje X på stribe for Liverpool, som kan fremvise en statistik på 1-5-2 for kampene i september og oktober. Maribor har endnu ikke tabt i den hjemlige liga efter 12 kampe, så 0-3-nederlaget til Sevilla i Champions League er slovenernes eneste i samme periode.

Liverpool har endnu ikke holdt målet rent i en udekampe i denne sæson. Og i Champions League har englænderne lukket mindst et mål ind i 8 af de sidste 9 udekampe.
Maribor har deltaget i Champions League siden 2000. Det er blot blevet til fem hjemmebanenederlag i perioden, og ser vi på de seneste 11 kampe på Ljudski Vrt stadion, har slovenerne scoret mindst ét mål i 10 af disse.

Odds 2,25 på, at Maribor kommer på måltavlen i aftenens kamp er næsten lige så gavmildt som Liverpools forsvar har været det på udebane i denne sæson.

Onsdag kl. 20.45
Juventus - Sporting Lissabon
Juventus vinder til nul
2,15 @ bwin 
                          
Vi lader tvivlen komme Juventus til gode, selv om de zebrastribede fulgte 2-2-resultatet før landskampspausen op med et 1-2-nederlag hjemme mod Lazio lørdag.
Juventus skal bruge en sejr mod Sporting, og det bør da heller ikke være nogen umulig opgave for et hold, der har vundet fem af de sidste seks hjemmekampe i Champions League. Sporting er nemlig ikke ligefrem sprudlende for tiden, og 4-2-sejren over Oleiros i Taca de Portugal var holdets første sejr siden midten af september.

I Champions League har Juventus vundet til nul i fire af de fem førnævnte sejre, og samlet set har holdet fra Torino holdt et clean sheet i 8 af de sidste 11 kampe på eget græs i CL-turneringen. I Serie A har Juventus ikke lukket mål ind i 7 af de sidste 9 kampe.

Sporting vendte tilbage til Champions League efter flere års pause i 2014. Siden da har holdet vundet to, spillet en uafgjort og tabt seks kampe på udebane.
Juventus er klart det stærkeste af de to hold, og selv om sidste års finalister ikke ligefrem sprudler for tiden, så har de netop rutinen og styrken til at vinde en pligtsejr som denne uden at gøre det alt for svært for sig selv ved at lukke mål ind.

Onsdag kl. 20.45
CSKA Moskva - FC Basel
Begge hold scorer
1,85 @ bwin

Basel har ikke scoret i en udekamp i Champions League siden august 2015, men efter 5-0-massakren over Benfica i holdets seneste indsats, giver vi schweizernes offensiv kredit for den aktuelle styrke.

Basel har nemlig scoret mål i 9 af sæsonens 11 kampe i den hjemlige liga, mens holdet dårligt kan bebrejdes, at der ikke blev scoret i 0-3-nederlaget på Old Trafford i Champions League-åbneren. Og totalt set har Basel scoret mål i 8 af de sidste 12 kampe i mesterholdsturneringen.

CSKA har kun vundet en af de sidste fem kampe, men det var til gengæld også den seneste på udebane mod Krasnodar. I den hjemlige liga har CSKA scoret mål i 9 af 13 kampe, mens russerne kan se tilbage på en stime af kampe i Champions League, hvor begge hold har scoret mål i13 af de sidste 18 kampe.

CSKA har fordel af hjemmebane, mens Basels offensiv er fyldt med selvtillid. Kampen på VEB Arena i Moskva virker åben, og da hverken hjemmehold eller gæster har den primære force i defensiven, tror vi på, der kommer mål i begge ender til odds 1,85.