Spilforslag til Premier League
Spil

Spilforslag til Premier League

Skal titlen finde sin ejer denne søndag i Premier League? Leicester er på besøg hos Manchester United, og kan tage trofæet

Søndag 13.00
Swansea - Liverpool, Sigurdsson scorer, 10 units
Odds 3,40 bet365

Det er meget svært at vide, hvad Liverpool finder på. Én ting man sandsynligvis kan være sikker på, bedømt ud fra tidligere erfaringer, er, at Klopp vil skifte markant ud i startopstillingen i forhold til det hold, der skal spille returkampen i Europa League torsdag aften. Og hvilken effekt får det? Det ene øjeblik smadrer de Stoke, det næste smider de føringer mod Southampton og Newcastle.

Swansea har vundet deres seneste tre hjemmekampe med 1-0, men Liverpool har scoret bunker af mål i ligaen, men igen; hvad finder de på her? Jeg tør ikke byde på det, og tager istedet chancen på Sigurdsson, som har været Swanseas altoverskyggende profil. Alene i 2016 har han ni scoringer på CV'et i 16 kampe. Heraf i fire af de seneste syv hjemmekampe. Mod Liverpools defensiv skulle han nok få muligheden, og sådan en scoringsrate kunne godt have kastet et lavere odds af sig.

Søndag 15.05
Manchester United - Leicester under 1,5 mål, 35 units
Odds 3,00 bet365

Leicester kan blive mester. United har behov for point efter sejr til West Ham og Arsenal lørdag eftermiddag. Ingen af parterne spiller synderligt målrigt i forvejen, og med så meget på spil, går det måske ud over villigheden til at satse? Præcis halvdelen af Uniteds seneste 16 hjemmekampe havde højst ét mål. Det er ikke just symboliseret i odds 3,00. Fem af Leicesters seneste ni kampe gik under to scoringer, hvilket man heller ikke kan se i odds 3,00. Derfor tages chancen på en målfattig kamp.

Lørdag 17.30
Southampton - Manchester City (draw-no-bet) 1, 10 units
Odds 1,95 bet365

Saints virker til at være i god form, hvorfor jeg til dagens sidste svære kampe har valgt at holde på hjemmeholdet. Det må simpelthen være en gedigen chance for dem at møde City tre dage før deres første returkamp i en semifinale i Champions League. Top fire er vigtig, men de er trods alt stadig nummer fire, når dagen er omme, uanset hvad der sker søndag aften. Silva gik i stykker mod Real Madrid i den første kamp. Jeg nægter at tro, at andre profiler risikeres.