Spilforslag til Premier League - søndag
Spil

Spilforslag til Premier League - søndag

West Ham kommer fra en ny europæisk blamage torsdag aften og skal revanchere sig mod Manchester City søndag eftermiddag

Søndag 14.30
West Bromwich - Middlesbrough (0-1) 2, 6 units
Odds 1,50 bet365

West Bromwich lukkede ikke den gamle sæson på særligt imponerende vis, da de ikke vandt én eneste af deres sidste 9 kampe. De åbnede så med sejr over Palace, men gad vidst om det var Palace's egen skyld, snarere end West Bromwich' nyfundne færdigheder? 

De har de sjældent alt for godt i favoritpositioner, hvilket de indtager mod en oprykker, men prøv at skele tilbage mod sidste sæson; de tabte alle tre hjemmekampe mod oprykkerne, og Middlesbrough tegner til mindst at være på niveau med alle tre.

Boro kommer fra en fin udesejr over Sunderland, et hold som vel ikke er meget dårligere end West Bromwich' niveau, hvilket får mig til at læne mig mest op ad, at de også kan komme fra Birmingham med mindst det ene point. Det frister i hvert fald ikke at satse på "Baggies" i øjeblikket.

Søndag 17.00
Manchester City - West Ham (0-1) 1, 36 units
Odds 1,72 bet365

Jeg er normalt ikke meget for disse handicap-væddemål, men her gøres en undtagelse, for hvis det passer, at West Ham har så mange spillere på skadeslisten, som rygterne vil vide i skrivende stund, vil det godt nok være et handicappet hold, der drager til City, som ser ud til meget hurtigt at være fundet ind i Guardiolas tankegang.

Ikke mindst er Agüero fortsat brandvarm, og han fik lov at sidde over og tanke kræfter i midtugens Champions League-kamp, så han er frisk og udhvilet til at fortsætte målstimen. 

Jeg synes endnu ikke, at West Ham har lignet dét West Ham-hold, som imponerede stort i sidste sæson, er det Payet i fuldt flor, der mangler? Jeg forestiller mig en sikker City-sejr.