Spilforslag til Superligaen: FC Nordsjælland rejser sig mod SønderjyskE
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images
Spil

Spilforslag til Superligaen: FC Nordsjælland rejser sig mod SønderjyskE

Vi er klar med udvalgte spilforslag til den kommende runde i Superligaen.

Fredag kl. 19.00
FC Nordsjælland - SønderjyskE
1
1,87 @ bwin

FC Nordsjælland tabte overraskende med 1-2 hjemme til AGF mandag, og runden før det var holdet blot en overtidsscoring fra at tabe med samme cifre til Hobro. Betyder det, at festen er forbi for fodboldspillerne fra Farum, eller er der stadig mere glans i Kasper Hjulmands unge spillere?

Vi tror på det sidste i en kamp, hvor SønderjyskE møder op med fem sejrsløse kampe i træk, da holdet ikke har vundet siden 3-0-sejren over AGF i starten af august.

SønderjyskE har egentlig præsteret godt på Right To Dream Park i Farum over de seneste år, men i maj blev holdet dog sendt hjem med et 4-1-nederlag. Helt så overbevisende behøver sejren ikke være i 10. rundes åbningskamp, men med tanke på, at FC Nordsjælland trods alt har vundet fire af fem hjemmekampe i denne sæson, mens SønderjyskE har 1-1-2 på udebane, så er odds 1,87 på en favoritsejr til topholdet ikke nogen helt dårlig betaling.

Lørdag kl. 18.00
FC København – Silkeborg IF
1 (0-1)
2,00 @ bwin

Det hører til sjældenhederne, at der er værdi i at anbefale spil på FC København i Superligaen, men lørdagens hjemmekamp mod Silkeborg ligner en undtagelse.

Det primære argument for spillet er, at FC København nu efterhånden ligner sig selv igen. Efter en august, der vanen tro har været ganske skidt, har holdet vundet to kampe i Superligaen, en enkelt i pokalturneringen og spillet 0-0 mod Lokomotiv Moskva i Europa League i løbet af denne måned.

Silkeborg har sådan set også gjort det pænt for nylig med en sejr over OB i Superligaen samt en 6-0-massakre mod Kjellerup i pokalturneringen. Men Silkeborg er samtidig ved at udvikle et Dr. Jekyll og Mr. Hyde-agtigt forhold til det at spille hjemme og ude: fire hjemmekampe har givet 9 point, mens fem udekampe har givet et enkelt point.

Af alle udebaner er Parken ikke den letteste at ændre en sådan statistik. Og Silkeborg har da heller ikke vundet over FC København i nationalarenaen siden maj 2006, hvor Knud Erik Fisker var dommer, mens Kim Olsen blev dobbelt målscorer for gæsterne.

FC København har vundet de seneste tre kampe mod Silkeborg med mindst to mål, hvilket også har været udfaldet i tre af de sidste fire kampe mellem holdene i Parken. Ser vi tilbage på sidste sæson tabte Silkeborg med mindst to mål i fem af seks nederlag på udebane, mens FC København vandt med to eller flere mål i 13 af 15 sejre på eget græs.

Silkeborg-træner Peter Sørensen vil gøre alt for, at gæsterne ikke bliver kørt over i Parken lørdag. Men når FC København-maskinen er velsmurt og oppe i omdrejninger, bør den ikke have store problemer med at skabe chancer nok til, at Silkeborg-keeper Thomas Nørgaard får en travl aften.

Søndag kl. 18.00
Hobro - Brøndby
1X
2,05 @ bwin

AaB leverede nye sider til fortællingen om, at Brøndby er blevet for nemme at aflæse og lukke ned for med en taktisk disciplineret 0-0-kamp på Brøndby Stadion søndag.

Det irriterer utvivlsomt Brøndby- træner Alexander Zorniger, at hans taktik udstilles som naiv og gennemskuelig, men spørgsmålet er, om tyskeren har noget at skyde igen med søndag.

Svært bliver det i hvert fald, for lige så skrøbelige Brøndby har været på udebane, lige så stærke har Hobro været på eget græs med fire sejre i lige så mange kampe.

Det er derfor måske også passende at minde om, at værterne lige nu indtager rollen som ligaens nummer to, mens Brøndby kan se tilbage på bare én sejr i de sidste fem ligakampe.

Hobro har omvendt blot tabt en af de sidste fem kampe ligaen. Det skete i den seneste kamp, hvor FC Midtjylland vandt med 5-1. Bare tre dage senere dog Hobro dog en form for revanche ved at vinde med samme cifre over Slagelse i pokalturneringen.

Hobro vandt samtlige fire kampe mod Brøndby i årene 2014 og 2015, mens Brøndby vandt begge indbyrdes opgør i 2016. Som styrkeforholdet er i øjeblikket, er det simpelthen ikke korrekt at gøre Brøndby til forholdsvis store favoritter mod ligaens vice-tophold, så anbefalingen bliver at spille på, at Hobro-træner Thomas Thomasberg også finder formlen til at kyse Zornigers fremadstræbende tropper til pæne odds 2,05.