Spilforslag til Superligaen - søndag
Foto: Jan Christensen (Getty Images)
Spil

Spilforslag til Superligaen - søndag

Glen Riddersholm har opskriften på, hvordan AGF undgår nederlag i Viborg.

Søndag kl. 13.00
Lyngby – FC København
1 (AH +0,5)
1,85 @ bet365

Læs optakt til kampen her.

FC Midtjylland tog holdets anden 3-2-sejr i træk lørdag eftermiddag i Farum, og det sætter Lyngby under pres før kampen mod FC København. Selvtilliden må være helt i top hos hjemmeholdet, som torsdag slog Brøndby med 2-0 på udebane. Omvendt tabte FC København med 2-3 til FC Midtjylland som optakt til dette opgør, og selv om holdet – ifølge Mathias ”Zanka” Jørgensen – nærmest umuligt kunne være mere ligeglade med resultatet, så har det nu nok alligevel ærgret en smule, at en imponerende stime på 33 ubesejrede kampe dermed blev afbrudt.

Der er ikke noget at sige til, hvis FCK-spillerne har rettet fokus ind på pokalfinalen torsdag mod Brøndby, og det virker sandsynligt, at Ståle Solbakken vil bringe flere reserver i spil. Københavnernes trup er bare så bred, at det dårligt kan kaldes for en svækkelse, hvad Kasper Kusk eksempelvis viste i hjemmekampen mod Brøndby, hvor han kvitterede for en sjælden startplads med en flot præstation og rollen som matchvinder.

Det er dog hjemmeholdet, som har mest på spil i dette opgør, og det bør Lyngby vise fra første fløjt. Med en høst på 13 point hver er det her et opgør mellem de to mest formstærke mandskaber i mesterskabsspillet set over de sidste seks kampe, og vi tror på, at motivationen skinner igennem i en grad, så Lyngby får mindst det ene point med sig ud af topkampen.

Søndag kl. 18.00
SønderjyskE - Brøndby
Begge hold scorer
1,54 @ Unibet

Læs optakt til kampen her.

Ingen af holdene har mere at spille for i denne sæson, hvor SønderjyskE har udspillet sin rolle i forhold til medaljer, mens Brøndby allerede har sikret sig sølvet.
For SønderjyskE handler det derfor om at takke pænt af foran eget publikum efter en sæson, der bør vække stolthed i klubben, når de sidste ugers negative resultater er kommet på afstand. Brøndbys dagsorden er først og fremmeste at undgå skader til pokalfinalen torsdag, men efter tre nederlag i træk vil det også pynte gevaldigt på selvtilliden med en sejr her.

SønderjyskE har scoret mindst eget mål på hjemmebane i 14 af de sidste 15 kampe. Omvendt har holdet lukket mål ind på eget græs i fem af syv kampe i slutspillet – og 11 af 17 hjemmekampe totalt over hele sæsonen.

På den anden side står Brøndby, som har scoret mål i 13 af sæsonens 17 udekampe, og tendensen er ikke blevet forringet i slutspillet, hvor holdet har scoret i fem af syv kampe på fremmed græs.
Både SønderjyskE og Brøndby kommer formentlig til at starte i opstillinger, der ligger et stykke fra det ideelle, og vi tror på, at uroen giver begge hold muligheder for at score mål i en kamp uden de store indsatser på spil.

Mandag kl. 19.00
Viborg - AGF
X2
1,55 @ bet365

Læs optakt til kampen her.

Onsdag aften tabte FC København til FC Midtjylland, og dermed er AGF nu det hold i Superligaen, som kan prale af den længste stime af ubesejrede kampe. De Hvide fra Fredensvang har nemlig ikke tabt de sidste fem kampe, og det begynder efterhånden at kunne ses på selvtilliden hos et hold, som for få uger siden så ud, som om de var dømt til nedrykning.
Duellen mod EfB blev eksekveret flot med 0-0 ude og en dramatisk 3-1-sejr hjemme, hvor samtlige AGF-spillere gav sig fuldt ud og leverede det drama, holdet er så kendt for.

Nu venter et opgør mod Viborg, som har den fordel, at holdet har haft mange dage til at forberede sig. Viborg afgjorde nemlig tvekampen mod AC Horsens ved at vinde 3-0 hjemme, hvorfor 0-1-nederlaget i returopgøret ikke havde nogen betydning. Hjemmesejren var dog lidt af et særsyn for Viborg, som blot har taget tre sejre på eget græs i år.

AGF møder op til kampen med tanken fuld af selvtillid, og når århusianerne samtidig har lært at forsvare, kan det let blive svært for Viborg. Hjemmeholdet har måske været det mest stabile af de to hold i denne sæson, men det har været på et trist niveau. AGF har vane tro svinget meget, og lige nu leverer holdet på topniveauet, hvorfor vi ikke tror, de taber dette opgør.