Spilforslag til Superligaen - søndag og mandag
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Spil

Spilforslag til Superligaen - søndag og mandag

Lyngby kan blive weekendens store overraskelse i udekampen mod suveræne FC København

Søndag kl. 13.00
Viborg FF – AaB
1 (AH -0,25)
2,28 @ Unibet

AaB ligner et hold, der er gået helt i stå med en række svage indsatser og bare én sejr i gruppespillet. Senest blev det til 0-4 på udebane mod AGF, som var nordjyderne overlegne på alle parametre.
Omvendt har Viborg fået blod på tanden efter 2-1-sejren i lokalopgøret mod Silkeborg, som gør, at de grønblusede nu atter har skæbnen i egen hånd.

Præmissen er klar, hvis Viborg vil have en chance for at spille med om pladserne i Europa League: AaB skal besejres i denne kamp. Og mens disse linjes skrives, forlyder det fra AaB-lejren, at anfører Rasmus Würtz er stærkt tvivlsom. Det er vigtigt viden med tanke på, at AaB blot hentet ét point (1-1 hjemme mod FC Midtjylland) i denne sæsons fire kampe uden midtbaneslideren, som altså hellere ikke var med i det seneste 0-4-nederlag mod AGF.
Vi tager dog højde for Viborgs triste hjemmebanestatistik (2-6-7) i dette spil, så halvdelen af indskuddet i returneres, hvis kampen ender uafgjort. Vinder AaB, er hele indsatsen tabt.


Søndag kl. 16.00
FC København – Lyngby
X2
3,75 @ bet365

FC København cruiser videre mod det danske mesterskab i suveræn stil, mens Lyngby har tabt halvdelen af holdets sidste seks kampe.
Når det alligevel er interessant at spille imod FC København, så skyldes det timingen. Denne kamp er nemlig FC Københavns syvende i april. Og efter den følger så en pokalkamp og en fredagskamp i Superligaen, som bevirker, at københavnerne når op på ni gældende kampe i løbet af 35 dage.

Det er hård kost, selv for et dansk storhold, og det kan vise sig at være Lyngbys store chance. FC Københavns ”andenkæde” holder ganske vist højt Superliga-niveau, men når alt kommer til alt kan de forsvarende mestre sagtens tåle et pointtab her, hvis det samtidig giver profilerne en hvilepause.
Omvendt bør Lyngby – med den tidligere FCK-angriber David Nielsen som træner – være maksimalt motiverede for at hente point i jagten på det, der kan blive en sensationel bronzeplads.
Vi tror på, at Lyngby har en fair chance for point, hvis holdet kan holde hovedet koldt og vise samme kynisme som i sidste runde mod et gavmildt SønderjyskE-forsvar.


Søndag kl. 18.00
Brøndby – SønderjyskE
Over 1,5 mål af BIF
1,61 @ bet365

Keeper Frederik Rønnow var kampens store spiller for Brøndby, da holdet i sidste runde vandt med 1-0 over FC Nordsjælland på en scoring af svenske Johan Larsson. Forinden havde udspillet sig et forløb, hvor Teemu Pukki ikke rigtigt kom frem til noget, mens Kamil Wilczek misbrugte de chancer, angriberen fik.

Den slags er sjælden kost for Brøndby, som især på hjemmebane er blevet forvænte med scoringer. Brøndby har således scoret mindst to mål i 11 af 15 hjemmekampe, mens SønderjyskE har lukket mindst to mål ind i 8 af 15 udekampe. Samtidig er sønderjyderne gået helt ned med flaget i mesterskabsspillet, hvor alle kampe er endt med nederlag.
Vi tror derfor på, at Brøndby kommer på måltavlen mere end én gang i søndagens sene kamp, hvor især de to angribere har lidt at bevise efter sidste rundes kamp i Farum.


Mandag kl. 19.00
Silkeborg – AGF
Flest mål i 2. halvleg
2,00 @ bet365

Mandagskampen fortjener prædikatet ”forbudt for børn”, når Silkeborg tager imod AGF. Det bliver måske ikke lige smukt det hele, men der er næsten garanti for kamp om hvert et græsstrå, når AGF skal holde liv i det spinkle håb om at undgå nedrykningsspillet, mens Silkeborg skal forsvare den nuværende plads andenplads i kvalifikationsspillets gruppe B.

Der er altså nok på spil for begge hold, som næppe vil lægge ud som lyn og torden. Det har de heller ikke for vane at gøre, idet både Silkeborg og AGF har scoret 2/3 af deres mål efter pausen i denne sæson.
Det ligger et stykke over gennemsnittet for ligaen, og sammenlagt med kampens betydning gør det, at odds 2,00 på, at anden halvleg bliver den mest målrige er vores bedste bud på et godt spil at runde weekenden af med.