Spilforslag: Tour de France - 17. etape
Spil

Spilforslag: Tour de France - 17. etape

Efter en velfortjent hviledag rammer Tour de France-feltet nu for første gang Alperne. Fire kategoriserede stigninger samt en lang og teknisk nedkørsel skal rytterne forcere inden der sluttes op ad på Pra Loup.

Tour de France – 17. etape – Rafal Majka foran Daniel Martin - odds 1.67 hos Danske Spil

Det er en vigtig dag for klassementet, og derfor har kaptajnerne også brug for at have deres bedste hjælperyttere tæt omkring sig.

Rafal Majka har taget den med ro de seneste dage for at være helt klar til at kunne hjælpe Alberto Contador i den sidste uge af Touren.

Majka har tidligere vist sig som en af de bedste klatrere i løbet, og vil højst sandsynligt være at finde sammen med Contador langt inde i finalen. Godt nok styrtede polakken på 16. etape, men det virker ikke til at være noget alvorligt.

Efter to andenpladser håber Daniel Martin at hente en sejr i Alperne. Desværre har den stærke irer også været ramt af uheld. Ikke nok med, at han har måtte nøjes med andenpladsen to gange allerede, så har Martin også lidt med lidt sygdom de seneste dage.

Han er i bedring nu, men det kan sagtens tænkes, at han stadig mangler lidt kræfter på den første bjergetape efter hviledagen.

Martin har heller ikke nogen klassementskaptajn at skulle hjælpe i finalen. Hvis ikke han er på toppen, så kan han bare slå op i banen og køre med grupettoen hjem for derved at spare kræfter til de kommende dage.

Onsdagens Tour de France spilforslag er leveret af bettingexpert.dk.