Spilforslag: Vuelta a Espana - 10. etape
Spil

Spilforslag: Vuelta a Espana - 10. etape

Dagens etape er en af de få uden rigtig stejle stigninger i årets Vuelta a España. Dog bliver rytterne ikke helt fri for at køre opad. Således skal de forcere et kategori2 bjerg med top kun 15 kilometer fra mål.

Vuelta a España – 10. etape – John Degenkolb foran Kristian Sbaragli - odds 1.40 hos bet365

Uden Peter Sagan i løbet vil Tinkoff-Saxo ikke hjælpe Giant-Alpecin med at hente morgenudbruddet. Derfor er det højst tænkeligt, at det bliver lykkeridderne, der skal kæmpe om sejren i dag.

Selvom et udbrud holder hjem, så vil John Degenkolb dog med stor sandsynlighed spurte med, når feltet krydser stregen.

Den stærke tysker er således stadig i spil til pointtrøjen, som han vandt sidste år. Alle point er vigtige for Degenkolb, der selvfølgelig også er den klare kandidat til at vinde, hvis feltet formår at hente dagens udbrud.

Kristian Sbaragli er en rigtig lovende rytter, men italieneren er langt fra Degenkolbs niveau. Hvis et udbrud holder hjem, har Sbaragli ingen grund til at spurte med i feltet, når sejren er langt væk.

Selv hvis de to ryttere ender med at køre mod hinanden, er det mere end svært at se, hvordan Degenkolb dog skulle tabe denne duel.

Dagens spilforslag fra Vuelta a Espana leveres af bettingexpert.dk, hvor du kan finde mange flere analyserede spilforslag fra dygtige tippere.