Swansea kan ikke lide søndagskampe
Illustration
Spil

Swansea kan ikke lide søndagskampe

Liverpool skal en tur til Loftus Road og spørgsmålet er, om de kan klare opgaven, selvom Sturridge stadig er skadet

Spilstop 14.30
Queens Park Rangers - Liverpool 2, 65 units
Odds 1,61 bet365

Nu skal jeg jo være den første til at indrømme, at Liverpools indledning på sæsonen lader en del tilbage at ønske, men QPR har ikke just sat ligaen i brand efter oprykningen, så vi ender på 2-tallet i dagens første kamp, uagtet at Liverpool måtte bide i det sure æbles erkendelse, at Sturridge er blevet skadet på ny. 

Liverpool har været rimeligt nådesløse mod bundhold på det seneste, idet de har vundet 9 af de seneste 10 møder med hold, der ligger blandt ligaens nederste seks, mens den 10. endte remis. Ingen er mere bundhold end QPR med fem nederlag i de første syv runder. 

De har desuden vundet fem af deres seneste seks møder med QPR, og har scoret i 14 af deres seneste 15 kampe i London, hvorfor det virker troligt, at de kommer på tavlen, mens QPR med kun fire mål indtil nu ikke virker specielt skarpe. Det er slet at ret svært at opbygge en sag for hjemmeholdet.

Spilstop 17.00
Stoke - Swansea 1X, 75 units
Odds 1,40 bet365

Swansea fik en rigtig fin start på sæsonen, men op til denne kamp er de immervæk uden sejr i fire ligakampe, og jeg tror ikke på, at de får lukket den stime på Britannia Stadium. Stoke fik sæsonens første hjemmesejr under bæltet i deres seneste kamp her, og de har taget 7 point fra Swansea i tre møder her siden "svanernes" oprykning til Premier League. 

Alle tre opgør mellem disse to i Stoke er endt med nøjagtig to mål, hvorfor man også kunne overveje at gå efter en målfattig kamp, men jeg holder mig til ovennævnte, for når man kan hente odds 1,40 på, at Stoke som minimum får det ene point i en hjemmekamp, er jeg "på". Ikke mindst fordi jeg tror, at Swansea kan komme til at mangle den fysiske tilstedeværelse i Jonjo Shelvey, som har karantæne.

I øvrigt er der også det pudsige faktum, at Swansea kun har vundet én af deres seneste 12 ligakampe spillet på en søndag!