Spil

SPIL: Costa Rica kan

Sidste gang disse to nationer mødtes, var i januar 2011 i forbindelse med Copa Centroamericano

Lørdag 04.00
Costa Rica - Guatemala 1
Odds 1,47 Unibet

Her sejrede Costa Rica med 2-0, hvilket var anden gang i træk, at de tog brodden af lige præcis denne modstander.

Det samme har de haft for vane at gøre, når de på hjemmebane har taget imod Guatemala. De seneste tre gange sidstnævnte har været på besøg her, har de tabt 3-2, 4-0 og 5-0.

Jeg satser på, at Costa Rica også denne gang kan vinde hjemmekampen, for de går ind til matchen som ubesejret i deres seneste seks opgaver, og alle disse har været venskabskampe.

Blandt andet en hjemmekamp mod Spanien, der endte 2-2, men hvor Costa Rica førte 2-0 til syv minutter før tid.

Guatemala vandt deres seneste venskabskamp på udebane, men det var mod Guyana. De fire foregående udekampe blev alle tabt til Honduras, Japan, Sydafrika og Paraguay.

Det er fra samme »skuffe«, hvad kvalitet angår, at vi finder Costa Rica, så derfor denne spekulation i, at der stadig er niveauforskel mellem disse to lande.