Spil

SPIL: Hammers jagter sejr

West Ham jagter direkte oprykning og tippes til at nedkæmpe nedrykningstruede Bristol City i aften


Spilstop 20.45
Bristol City - West Ham 2
Odds 1,73 Ladbrokes

Bristol City fik 0-0 i den omvendte kamp og har ikke tabt i fem ligarunder. Desuden kæmper de for at undgå nedrykning, så noget nemt bytte bliver de ikke i aften, men sådan som West Ham har fået gang i målscoringen, tror jeg nu alligevel, at Hammers kan rejse herfra med tre point, eftersom de så sandelig også har brug for point.

West Ham jagter direkte oprykning og fik måske en håndsrækning, da Southampton tabte i lørdags, hvorved Hammers kun har tre point til andenpladsen med tre runder tilbage. De smadrede i lørdags Brighton med 6-0, runden før spillede de 3-3 med Birmingham, hvilket var en opfølger på deres 4-0 udesejr over Barnsley.

West Ham har ikke scoret færre end to mål i deres seneste seks kampe, og denne offensiv kan blive nøglen til oprykning.


Spilstop 20.45
Coventry - Millwall 1
Odds 2,25 Bet24

Bristol Citys nærmeste rival i nedrykningskampen er Coventry, der i aften er nødt til at jagte sejr, for tager de ikke den, kan det være slut for deres vedkommende i The Championship i denne sæson.

Vinder Bristol City nu alligevel ovennævnte kamp, og Coventry taber, er nedrykning en kendsgerning, så der står ufatteligt meget på spil for hjemmeholdet i aften.

Der står til gengæld ikke noget på spil for Millwall, som har hentet tre sejre i træk og 10 point i deres seneste fire kampe. Men sejren i lørdags betød også, at de definitivt har reddet sig en ny sæson i The Championship.

Den slags kan give anledning til at slække bare en lille smule på koncentrationen, ikke nødvendigvis bevidst, men som en naturlig følge af, at et længerevarende pres er væk. Jeg satser på, at det kan komme Coventry til gode.


Spilstop 20.45
Ipswich - Birmingham begge hold scorer
Odds 1,57 Bet365

Endelig runder vi af i Ipswich med en satsning på en målrig affære. Hjemmeholdet har det højeste målgennemsnit af alle i denne division med 3,16 pr. kamp og en samlet målscore på 65-71!

Ligeledes har det i Birminghams seneste kampe VÆLTET ind med mål; i 12 af deres seneste 13, heraf de seneste 7 på stribe, har begge hold scoret i Birminghams kampe. Og tidligere på sæsonen spillede de 2-1 mod Ipswich.