Video : Tipsbladet
Superliga

Gigovic om fremtiden: Drømmer om top 5-ligaerne

Armin Gigovic vil gerne spille med i de store kampe.

Armin Gigovic er i øjeblikket udlejet til FC Midtjylland fra russiske Rostov i forbindelse med, at hans kontrakt med russerne er suspenderet grundet deres invasion i Ukraine. Da det skete i 2022 var han først tilbage i Helsingborg, hvor han oprindeligt er fra.

Siden valgte han dog at tage til OB og derefter til FCM. I et interview med Helsingborgs Dagblad fortæller han om årsagen til skiftet til Danmark, ligesom han kommer ind på, hvad han håber på for fremtiden.

- Efter jeg var i Helsingborg, fik jeg at mærke det sidste efterår. Det føltes rigtigt og godt. Midtjylland var et skridt højere, jeg fik oplevet Europa League. Jeg vil spille de store kampe, siger han og fortsætter:

- Min drøm er at spille i de fem bedste ligaer. Det handler om at være tålmodig og gøre det godt, lyder det fra Gigovic.

I det hele taget slår FC Midtjylland-svenskeren fast, at han godt kan mærke forskellen på at spille i Danmark og i Sverige.

- Et hundrede procent. Mange kender til FC København, som er med i Champions League. Det går også godt i Midtjylland. Der er andre hold, der også gør det godt. Jeg har kontakt til nogle, der spiller i andre klubber i Danmark, de nyder det og synes også, at der er forskel på Allsvenskan og det hele. Der er forskelle, fortæller Gigovic.

Samlet set er det blevet til 35 kampe i Superligaen med ét mål og én assist til følge.

Gigovic' lejeaftale med FCM slutter efter denne sæson, og hans kontrakt med Rostov udløber i sommeren 2025.

Hans holdkammerat Kristoffer Olsson har også udtalt sig om forskellene på dansk og svensk fodbold, hvor han peger på økonomien som en faktor. Læs mere om det her.