Generelle

Se fodbold gratis på nettet

Det kræver kun en medieafspiller at se fodboldkampe fra hele verden direkte på computeren. Udbuddet er enormt, kvaliteten er svingende og som forbruger er det hele gratis.

”Det viser, at der er et potentiale i alle de kampe, der ikke vises på tv. Måske fra ungdomsrækkerne, de lavere divisioner eller kvindefodbold. Man kan sende billeder ud til folk billigt, og det er en kæmpechance for de små klubber og de små idrætsgrene. Samtidig er det muligt at kombinere billederne med eksempelvis spil, debatfora, tekniske data eller andre former for interaktion med seerne.”

Tager man skridtet videre, kan streamede fodboldkampe endda være med til at udvikle fodbolden i en gunstig retning.

”Se bare på forsøg med transmissioner fra sejlsport over nettet. Her kan man kommentere undervejs, læse vinddata og så videre. Og så er der en GPS tracking-funktion som gør, at man kan følge bådenes indbyrdes placeringer hele tiden. Havde vi haft det under OL, kunne man eksempelvis have fulgt 49’eren under medaljesejladsen og ikke været i tvivl om, hvad der var sket med den,” siger Henrik H. Brandt.

I lighed med Kim Plesner fra TV 2 Sport og Divisionsforeningens Claus Thomsen ser han ikke streamede kampe som en stor trussel for dansk fodbold. Kun de store ligaer, som når ud over egne landegrænser, har grund til at reagere voldsomt. Eller som Henrik H. Brandt retorisk spørger:

”Hvornår så du sidst en kamp fra den litauiske liga?”

Han pointerer, at værdien af de danske medieaftaler kan fremvise en stejlt opadgående kurve.

Udfordringen for rettighedshaverne nu er at udnytte muligheden for at agere på flere medieplatforme, så de hele tiden holder sig på linje med eller foran de tilbud, forbrugerne får fra piratsiderne. En udvikling, der blandt andet skal komme fra rettighedshaverne og udbyderne.

”Så længe der er et legalt alternativ, vil de fleste vælge dét. Det er jeg ikke i tvivl om,” forudser TV 2 Sports onlinechef, Kim Plesner.

Tilbage står den fodboldkonsumerende forbruger som den helt store vinder, for på både de lovlige og mere lyssky sider er udbuddet af fodboldkampe enormt og adgangen til transmissionerne let at få. Og de massive strømme af fodbold koster som sagt ikke en krone.