Stand-in for Cruyff

Han fornemmede også, at Laudrup og Søndergaard på den gode måde sloges lidt om at være landsholdets midtbane-general.
”De havde begge forudsætningerne til det, men som regel samarbejdede de, og så gik det godt,” fortæller Kolding og tænker bl.a. på den historisk store 14-2 sejr over Island, de 5-0 over Norge med Erik Dyreborg som eneste målscorer samt ikke mindst 3-2 sejren i Idrætsparken over Holland.

”Jeg tror faktisk, hollænderne skrev Tom Søndergaards navn op efter den kamp,” mener Ulrik le Fevre, der i dag er spilleragent. Via Rapid Wien, hvor Søndergaard kun spillede en enkelt sæson, blev han i sommeren 1969 hentet til Ajax Amsterdam.
Michels’ militærlejr: ”You are numbers”

Hvis man er født i halvtredserne, kan det ikke udelukkes, at man engang imellem falder over et klassebillede eller et avisfoto fra tiden omkring 1970. Det første man bemærker er håret på yngre mænd. Længden øges generelt fra år til år. I takt med modstanden mod traditionerne.

I 1969 er der dog endnu kun få rigtigt langhårede. Til gengæld er samfundet under omvæltning. Ungdommen gør oprør og stive professorer, lærere og forældre beskydes med krav om frihed og lighed. En stor mundfuld at gøre rede for, men med 40 års afstand kan man godt få nogle af brikkerne til at falde på plads.

Helikopter-blikket ned over årtiskiftet fortæller, at The Beatles indspiller Abbey Road i juni 1969, at amerikaneren Neil Armstrong kort tid efter lander på Månen, mens Danmarks Radio på tv begynder at vise engelske fodboldkampe, og pop-rocken bliver mere vild. Nu sælges der flere LPer end singler, og underground bliver mainstream.

Kom ikke og sig, at vi ikke også talte dansk-engelsk dengang fjersynet var sort-hvid og Den kolde krig huserede i baggrunden. Og Amsterdam var i førersædet. Her gik de første provoer i gang med at stille grundlæggende spørgsmål ved samfundsordenen allerede midt i tresserne. Oprøret landede bare aldrig i Ajax. Kun fodbolden blev revolutioneret.

I 1965 ansætter Ajax efter flere sæsoner under engelsk ledelse pludselig en hollandsk træner. Rinus Michels er fair, men hård. Behandler alle ens, og har ikke blik for andre nye tendenser end at alle fodboldspillere skal kunne lidt af det hele. Det er ret epokegørende, og hans rivalitet med Feyenoords snu og tvære østrigske træner Ernst Happel er med til at øge niveauet og gøre toppen af hollandsk fodbold til det ypperste og mest trendy, og som kan sammenlignes med Premier Leagues eller Primera Divisions aktuelle overherredømme. Ajax mod Feyenoord var i perioden 1969-74 på alle punkter at sammenligne med nutidens Manchester United-Chelsea eller Real Madrid-Barcelona. Fire år i træk sejrede de to hollandske klubber i mesterholdenes Europa Cup.

Metoden var ganske enkel. Rinus Michels’ træning var hårdere, længere og mere intensiv end alle andre steder. Han ville gøre Ajax til et verdensmærke, og lod sig ikke bremse af uvedkommende kulisse-lyd.

”Nok var Amsterdam fuld af provoer og hippier, og mit eget hår var vokset lidt længere, men alle vi spillere var upolitiske. For Michels betød det ingenting. Han holdt distance til spillerne. ”You are numbers,” sagde han, som om vi befandt os i en militærlejr, og sådan føltes det indimellem. Han fik også snart tilnavnet Generalen,” fortæller Gerrie Mühren.

Tipsbladet møder ham på en café i Amsterdam og oplever stor talelyst. Mühren er en 63-årig og stadig sportstrænet storebror til Arnold Mühren (europamester 1988) og i dag scout for Ajax, klubben, som siden har gået op i, at en seks’er er en defensiv midtbanespiller, en 11’er opererer på venstrekanten og nr. 14 er Cruyffs beskyttede nummer.

14. juli 1969 lander Tom Søndergaard i Amsterdam.

Pludselig pokalhelt
Men ét var at være stjerne i Rapid Wien, som dengang endnu tilhørte toppen af den europæiske middelklasse, og med dansk islæt havde sendt selveste Real Madrid ud af Europa i sæsonen 1968-69. Ajax havde også brug for enere, men de skulle først indordne sig kollektivet. Tom Søndergaard var en glad dreng, ikke en provo, snarere en afslappet type med en frisk bemærkning. Til træning gik han mere op i at demonstrere tekniske detaljer end i at halse rundt som en løber.

”Han kunne det der med at stille sig op på bolden, blive stående og betragte verden derfra. Jeg ville kalde Tom for en boheme-type,” siger Jørn Bjerregaard, østrigsk topscorer for Rapid i sen-tresserne og endnu bosiddende i livsglade Wien.