Fodboldens skilsmisser er unødigt brutale

Siden fulgte Viborg og tre andre adresser i den bedste række, men egentlig ingen, der er topklub. AaB har han egentlig aldrig tænkt på.

»Jeg har vist haft min andel af nordjyske klubber«, siger træneren, der ser rigeligt med udfordringer i de job, han får.

»Jeg ser en positiv udfordring i at arbejde med de bedste spillere, herimellem også de besværlige. Jeg kan godt styre egoerne. Måske fordi jeg godt lide de lidt skæve eksistenser«.

Et eksempel?
»Kenny Thorup endte med at fremstå som en ekstrem intelligent boldspiller hos AB, men han var en spiller, som på det personlige plan skulle slibes til med hensyn til præcision, personlige pleje, mad osv. Der var nogle vaner, der skulle ændres, men det var virkelig en kamp, der var værd at tage. Kenny henvendte sig selv til mig, om jeg ville give ham en chance, efter at vi først havde været sammen i AGF. Det var dejligt at se ham udnytte sit potentiale, og den slags historier er der en del af, men det får mig ikke til at blive høj i hatten. Det er vigtigt i den her branche at bevare sin ydmyghed overfor alle opgaver. Og især efter sejrene«.

Målsøgende defensiv-træner
Træneren trækker fra hukommelsen sin sjoveste kamp frem. Den har en pointe. Vi er tilbage i 1997 med udebane mod Brøndby en fredag aften. En ung Viborg-træner ser sit hold et hurtigt komme bagud med 1-0 efter et hjørnespark, og det kan gå helt galt. Men ikke i Klaus Kærgaards debut. Den lynhurtige angriber, hentet hos Vinderup i serie to, løber om hjørner med Per Nielsen og Co, og det ender med at grøntrøjerne vinder 5-2.

»Det var sensationelt, Klaus Kærgaard scorede tre mål, og selvfølgelig fejrede vi det ved hjemkomsten sent om aftenen i Viborg, men alligevel var der som sædvanlig træning lørdag formiddag. Sådan skal det være«.

Sidste år gjorde Ove Christensen sin p-træner-uddannelse færdig og skrev hovedopgave om forsvarsspil. Den blev senere i samarbejde med Christensens gode ven, Hans Brun Larsen, udgivet som bog. Defensiv-træner, siger man om manden, hvis mission i Viborg sluttede i 2006 med en fjerdeplads og status som Superligaens mest scorende mandskab.

»I de fleste af mine klubber har jeg præsteret at stå i spidsen for meget scorende mandskaber, så hvis jeg bliver kaldt defensiv-træner, er det helt forkert. Måske en del af årsagen er den, at jeg lægger vægt på at forsvaret er i orden, at jeg i efterkritikken fokuserer på de fejl, vi har begået. Men det er ligesom grundlaget for, at det hele kan komme til at fungere. Når man bygger et hus, begynder man jo heller ikke med skorstenen, men sørger for et godt fundament«, siger Ove Christensen, der ikke har opgivet at ændre på sit image - men heller ikke ser det som det store problem. Dem, der skal bruge en god træner, kender også hans kvaliteter.