John Eriksen: Den glemte angriber

Der var sol over Mexico, og der var sol over Svendborg den junidag i 1986, da Danmark spillede VM-fodbold mod Vesttyskland og John Eriksen fik sit store tv-gennembrud.

”Jeg er ude og spise i byen den aften og møder nogle mennesker, der er festklædte og ude for at fejre sejren, og så får vi selvfølgelig en lille snak også om det mål, som John scorede. Der er man jo både lidt stolt og glad”, som Gert Eriksen siger.
Til gengæld sender målscoreren ingen euforisk hilsen til hverken storebroderen eller andre bekendte i det fynske.
”John var ikke typen, der snakkede så meget om sine mål. Han fremhævede aldrig sine egne præstationer eller gav udtryk for de store følelser. Han hvilede meget i sig selv og var som regel altid i samme humør. Man skulle tæt på ham for at kende ham”, siger Allan Nielsen, der spillede sammen med Eriksen i både OB og Roda.

DET VAR VM 1986 og den sidste gruppekamp mod Vesttyskland, som Danmark ikke behøvede vinde for at gå videre i turneringen. Men træner Sepp Piontek så gerne en sejr over sine landsmænd, og det var næppe med hans gode vilje, at første-angriberen Preben Elkjær med et trælår udgik i pausen.

Ifølge en samlet dansk presse havde Elkjær nærmest ene mand massakreret Uruguay, og den udadvendte Verona-frontløber med den altid friske replik var på vej til at blive verdensstjerne.

Anderledes med John Eriksen. En mere stum målmaskine fra de mindre lande, men klart med top-kvaliteter. Hurtig på de første meter og en god første-berøring. Træfsikker, men ikke spektakulær. Og på landsholdet evig reserve.

Endnu engang fik John Eriksen ”chancen” som indhopper, og netop tyskerne havde han set frem til at møde. Som dreng var han fan af Gerd Müller, hans favorithold var Bayern München, for tysk tv kunne man følge tæt, når man boede i Svendborg. Helt tilfældigt var det ikke. Müller og Eriksen var nærmest i familie med hinanden. De havde i den grad målinstinktet til fælles.

I 1985 var Eriksen efter næsten fem år i den hollandske midterklub Roda og en sæson i Mulhouse fra den franske andenliga endelig havnet i en topklub, nemlig Feyenoord. Her havde han i sæsonen 1985-86 igen bevist sin målnæse ved at score 22 mål i 31 ligakampe, hvilket rakte til en fjerdeplads på den hollandske topscorerliste. Rotterdamklubben slutter på en godkendt tredjeplads.
Men i foråret 1986 havde Feyenoord ondt i økonomien og følte sig tvunget til at sælge fra den dyre ende. Ivan Nielsen, Johnny Rep og John Eriksen lå højt på listen, og en VM-slutrunde er altid et godt udstillingsvindue.

På 45 minutter mod Vesttyskland lykkes det for Eriksen at vise hele sit repertoire. Han løber på en måde, så han virker indspillet på holdet. Der er snu bevægelighed og optimisme i hans spil, og han kommer til chancer også ved egen hjælp. Kronen på værket er den lette og dog elegante scoring til slutfacit 2-0. Eriksen prikker med venstrebenet bolden ind bag Toni Schumacher. Han svinger armen i let jubel og smiler. Ikke andet. Typisk Eriksen.

HJEMME I DE DANSKE stuer og stræder er der begejstring over landsholdet, men det er som om, den fynske indhoppers mange mål gennem otte år som elitespiller ikke rigtigt er lagt på nethinden hos det store flertal. Dels fordi rigtig mange er lavet fra kort afstand i feltet, dels fordi tv dengang ikke viste så mange målkavalkader, og dels fordi hovedpersonen for det meste har spillet for mindre klubber, aldrig vandt mesterskaber eller pokaler og i det hele taget ikke samlede megen opmærksomhed omkring sig. På den måde kommer Eriksens tv-gennembrud som målhelt mod Franz Beckenbauers store tyske landshold til at fremstå som noget særligt. Her var alle tilstede. 

”John havde altid set op til tyskerne, så var det jo stort for ham. Han var vel på toppen af sin karriere i de år der fra midten af firserne og frem til EM afvikles i Vesttyskland. John kom med i truppen også i 1988, men var stadig ikke fast mand. Det gjorde lidt ondt på ham. Ikke at han sagde så meget om det, men det er jeg ret sikker på”, som brormand Gert Eriksen fortæller.

FODBOLDSTASTIKERE FRA DEN internationale organisation IFFHS har fundet frem til, at John Eriksen er den danske angriber, som i nyere tid har scoret flest mål, hvis man lægger det hele sammen. 256 mål i 391 turneringskampe rakte for et par år siden til en plads som nr. 78 over de 200 bedste målskytter i verden. Med kun seks mål i 17 landskampe og også kun en håndfuld scoringer i europæisk klubfodbold er det Eriksens ligamål, der lægger bunden og skaber hans gnist af berømmelse. Over 100 ligamål i Holland, og det samme i Schweiz. Topscorer i Danmark og alpelandet samt et par andenpladser i Holland. Men anonym eller ukendt for et stort flertal. Både da han spillede, og da han døde.

John Eriksen blev inden han rundede de 40 år ramt af en demens-sygdom, som ikke engang familien kender årsagen til. På det tidspunkt var han og konen og de to døtre returneret til Svendborg efter 12 år i udlandet. Det ender med skilsmisse, og Eriksen tilbringer sine sidste år på et plejehjem. Det går kraftigt nedad bakke og efter et fald dør han i februar 2002, 44 år gammel.
Således fik også Danmark et markant trist og uforklarligt fodbold-dødsfald. Der blev gisnet om, hvorvidt Eriksen havde taget skade af karrierens mange hovedstød, men i så fald ville mange andre også have været i farezonen.