Portræt af Ove Pedersen

Taxichaufføren er øjensynligt ikke bekendt med, hvor AGF’s trænerstab holder til, for vi må først en omgang forbi stadion i Marselisborgskoven, inden vi får sat kursen mod det gule murstenshus ved Fredensvang, som med tilhørende baner stadig agerer opholdsrum for trænere og spillerne trods nye faciliteter omkring Århus Stadion.

Den gule villa rummer omklædningsrum, cafeteria samt en del kontorer, og fjernest nede i hjørnet til venstre for indgangen holder chefen til. Ove Pedersen sidder ved pc’en og taler i mobil foran et påmonteret gitter, der minder om et fængselsvindue, men gitteret er ikke sat op for at forhindre chef-coachen i at stikke af, hvis trænergerningen skulle blive for meget.

”Vi har haft indbrud, hvor nogle stjal vores tv. Nu er vi ved at få lavet i stand herinde, så det er ikke færdigt endnu,” siger han og henviser til de blanke vægge, der før eller senere skal dekoreres med lidt plakater og en stor kalender med samtlige for træneren relevante datoer. Ove Pedersen er glad for brugen af sin bærbare pc, som han vender rundt og fremviser det ugeskema, han netop arbejder på.

”Jeg har ikke brugt pc, før jeg kom herop til AGF,” afslører han, men nu er teknologien en fast del, som han benytter til videoanalyser med tilhørende software, der kan lave statistik på spillere og kampsituationer.

Rammer og stil
Ove Pedersen har intet imod, at undertegnede kigger ham over skulderen og kigger på skærmbilledet af hans pc.

”Det betyder intet. Det er i det hele taget ikke de fysiske rammer, der betyder noget, det er de mennesker, der er herinde. Om der hænger ni billeder på væggen eller ingen, det er fløjtende ligegyldigt. Det er personerne, der skaber rammerne, og ikke omvendt,” siger Ove Pedersen og definerer dermed den parole, som samtlige trænere har været enige om indtil nu i serien Cheftrænerens kontor: Den menneskelige sum af kvalitet er vigtigere end rammer, glitter og omkransende gøgl.

”Men rammerne er også afhængige af, hvilket niveau vi er på. Vi holder jo ikke alle møder her! Skal vi skrive med en ny spiller, vil vi til enhver tid vise ham stedet her, men vi ville ikke holde mødet her, det ville ske med udsigt over stadion. Alt efter, hvad der foregår, kan det kræve noget mere stil, og indimellem vælger vi nogle finere kontorlokaler,” uddyber Ove Pedersen om de rammer, som altså alligevel ikke er helt ligegyldige.

Ove Oprydder
”I troed’ vi var døde og borte // I troede vi ville forgå // Men blå-hvide er vi af hjerte // Og ‘GF vil altid bestå.”

Sådan lyder en strofe fra en AGF Fanclub-sang, og omgivelserne havde da også i årevis afskrevet AGF som et århusiansk cirkus, hvor man formøblede penge hurtigere end en rigmandsfrue fra Hellerup. På beskeden jysk manér og mellem linierne lader Ove Pedersen da også vide, at han føler, han har været med til at genrejse klubben fra at være noget, man grinede af, til igen at have arbejdet sig op i midten af den bedste danske række.