Portræt af Ove Pedersen
”Jeg bruger kontoret her rigtig tit, for i AGF har der sgu været meget at lave uden om fodbolden. Jeg møder ofte ind otte-halvi, og er det en lang arbejdsdag, har jeg fri fem-halvseks. Vi har utroligt mange møder om alt muligt, også fordi der er så mange ting, vi skal have op at stå. Jeg ville helst stå ude på træningsbanen, men det er en del af jobbet at sidde her også. Efter Brøndbykampen måtte jeg sige, at der kun skulle snakkes fodbold hernede, for bægeret var fyldt op med alt muligt andet. Ellers snakker jeg med de andre trænere om de kommende kampe, det er jo det, en træner helst skal snakke om,” fastslår Ove Pedersen, der tidligere var bankmand af erhverv.
”Jeg laver mange ting herinde. Planlægger kampe og træning, holder møder, spillersamtaler, ser video med modstanderne, selvom jeg helst tager ud og ser dem selv live. Lige nu sidder jeg og laver ugeplaner over træningen,” siger Pedersen og fremviser skemaet på hans bærbare pc.
”Hele det store team omkring holdet, bl.a. den fysiske træner, målmandstræneren, sportschefen osv. kan så se planen oppe på tavlen. Fysisk deler jeg kontoret med min højrehånd, Johnny Mølby, som altid er med til spillersamtaler, så vi er tre personer, uanset om det er den årlige samtale med hver spiller, eller bare er en lille ting op til ugens kamp. Mølby sidder normalt der, hvor du sidder nu,” kommer det med et nik tværs over bordet fra AGF’s cheftræner.
Medier adgang forbudt
Man fornemmer en vis dynamik i huset med en permanent summen af stemmer i baggrunden, og der foregår et konstant renderi af både personale og spillere i lokalerne, der fører ind til Pedersens kontor. Hvem kan frit komme og gå i trænerkontoret?
”Det er der for mange, der gør. I princippet er det min stab, der kan komme her, men jeg har da lagt mærke til, at der indimellem sidder nogle helt andre ude i forkontoret, end der burde. Hvem jeg vil lukke herind, bestemmer jeg selv. Du er for resten den første journalist, der har fået lov til at komme herind i det hellige. Journalister kommer hverken her eller i omklædningsrummet, men må blive i de øvrige rum. Det er en regel, vi har, for der kunne jo nemt ligge et stykke papir her [løfter et ark fra bordet], som ikke vedkom dig,” fortæller Ove Pedersen, der altså har ladet reglen om ‘medier forbudt’ blive brudt i dagens anledning.
”Jeg vil til gengæld meget gerne have, at spillerne kommer herned. Hvis spillerne kontakter mig ude på banen, opfordrer jeg dem til at komme herind. For det første har de jo ikke en jordisk chance derude, og desuden kræver det lidt mere at gå ind til træneren, uden at det helst skulle hindre dem i det. Jeg kan godt lide at høre, hvad der bliver sagt, og derfor er det bedre herinde, også fordi Johnny [Mølby] kan lytte med, så der ikke er nogle misforståelser. Dermed kan spillerne også høre flere synspunkter om tingene, og det er jo godt. Og der kommer mange spillere herned, det gør der! Det skal ikke virke autoritært eller afskrækkende at opsøge mig hernede, og jeg synes selv, jeg er en tilgængelig person. Men vi har den største trup i Danmark - i dag var vi 28 til træning, så du når ikke altid ud i alle hjørner”
Decentral magtfordeling
Ove Pedersen understreger, at det heller ikke er hans opgave at tage sig af alt og alle.
”Man kan ikke være ind over det hele i dag. Når man har specialister på forskellige områder, så snakker man om de forskellige ting. Det er mig, der er chef, men det handler også om at decentralisere opgaverne og virkelig bruge specialisterne, for man kan ikke vide alt. Der er vi kommet langt, for da klubben tidligere skar ned økonomisk, var folk ikke fuldtidsansat i nogle vigtige stillinger. Først efter sommerferien har vi fået det til at fungere på en god måde,” mener Ove Pedersen, og antyder igen sin rolle som igangsætter af initiativer eller oprydder af tidligere mangler.
Hvordan vil du definere dine administrative kerneområder?
”Der er to ting: Jeg er jo spillernes øverste chef og skal træffe de ubehagelige beslutninger, men jeg er også chef for gruppen omkring spillerne mere end nogen anden, fordi specialisterne synes altid, at deres mening er den rigtige, men det går ikke nødvendigvis hånd i hånd med realiteterne. Dér er jeg nødt til at prioritere og lave valg og fravalg, uanset hvad. Måske mener psykologen, at vi skal ligge på en hovedpude og meditere, mens fys-træneren siger, det skal vi ikke, vi skal ud og knalde til den! Så skal jeg have fingeren på pulsen - hvad har vi brug for lige nu?”.
Ilt til hjernen og symbolik til spillerne
Hvordan med temperamentet hos den udadtil rolige jyde, bliver der indimellem råbt højt på kontoret?