Generelle

1-2-3 Real Madrid!

Ja, det er faktisk alt, hvad der kræves for at komme på besøg I kongeklubben Real Madrid. En enkelt top 3 placering i fjerde og sidste heat ved DM i poker for Superliga fans, og så er du med i opløbet om en tur ned og følge en af Real Madrids hjemmebanekampe – og der bliver sandsynligvis tale om en Champions League kamp.

Hver fanklub spiller om to rejser til Real Madrid inklusiv fly, billetter og hotel, og den ene rejse tilfalder den spiller, der har skrabet flest point sammen efter de fire runder i DM i poker for superliga fanklubber. Men for at gøre afslutningen ekstra spændende har vi valgt at give den sidste rejse til vinderen af en sit’n’go (en lille 9 mands turnering, red.).

Denne lille turnering er for alle dem, der har lavet en top 3 placering i løbet af konkurrencen. Der er derfor rigtig god grund til at spille med i sidste heat på tirsdag klokken 21.00 hos Bwin. Bliv blandt de tre bedste og så er du videre til finalen om en ekstraordinær fodboldrejse – samt med i kampen om et rejsegavekort på 2 X 25.000 kroner.

Find dit password på på din fanklubs hjemmeside eller skriv til poker@tipsbladet.dk

Følg med i DM i poker for Superligafanklubber på Facebook